Skattestyrelsen fortolkede reglerne for succession og sendte en opkrævning på 65.000 kr. Nu er afgørelsen anket.
Sophie Bang From fra Karise fik et mindre chok, da hun tilbage i 2019 åbnede brevet fra Skattestyrelsen. I kontante vendinger blev hun bedt om at indbetale de 65.000 kr., som myndighederne mente at have til gode i en gave-sag.
Ellers kunne hun se frem til at havne i Ribers kredit-kartotek over dårlige betalere.
"Jeg var helt rundt på gulvet. Sagen var kørt helt efter bogen. Nu skulle jeg i løbet af få dage indbetale ganske mange penge", fortæller Sophie Bang From, der ud over at drive et landbrug sammen med sin mand har egen virksomhed med hesteterapi.
Sagen tager sin begyndelse tilbage i 2007, hvor Sophies forældrene køber en ekstra ejendom, driver jorden og udlejer stuehuset, sådan som man ifølge landbrugsloven skal, når man ikke selv bor der. I 2018 overdrager forældrene i succession gården til Sophie, og efter reglerne om nedsat arveafgift ved overdragelse af et landbrug beregnes normalt en gaveafgift på syv pct.
Stuehuset spøger
Her burde historien ende, men i maj 2019 træffer Skattestyrelsen en afgørelse om, at gaveafgiften på syv procent ikke kan anvendes for stuehusets vedkommende.
Begrundelsen er, at det udlejede stuehus ikke har noget som helst med landbruget at gøre, men er en selvstændig virksomhed, der ikke er omfattet af reglerne for nedsat gaveafgift for landbrugsdelen. Efter Skats opfattelse kan det derfor slet ikke komme på tale at bruge den nedsatte gaveafgift, som normalt bruges i det, man kalder succesionssager, som forudsætter adgangen til succession, som handler om overdragelse af erhverv og skatteforpligtigelser.
I stedet er der tale om en gave af privat karakter, og Sophie skal betale lovens almindelige afgift på 15 pct.
"Jeg synes da, at det krænker min retsfølelse, at der sidder én inde i Skattestyrelsen og synes, at nu skal jeg betale 65.000 kr., når det er helt almindelig praksis, at et udlejet stuehus er en del af landbrugsvirksomheden. Som almindelig borger føles det da som et overgreb, at man bliver trukket ud og gjort til en sag", fortæller Sophie Bang From, der i første omgang valgte at betale pengene.
"Det var jo ikke sådan, at jeg lige havde 65.000 kr., som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til. Så beløbet er hentet på kassekreditten, og det står da og svider".
I november stadfæster Landsskatteretten Skatteankestyrelsens afgørelse om, at et stuehus udlejet til beboelse ikke kan overdrages med nedsat afgift.
L&F stævner ministeriet
Heldigvis for Sophie Bang From var hun ikke alene om at finde Skattestyrelsens afgørelse helt uden for skiven. I første omgang får hun stor støtte fra Østdansk Landboforening, og siden er L&F også gået ind i sagen, som man i organisationen opfatter som principiel og afgørende for udfaldet af kommende succession-sager, selv om reglerne om gaveafgift blev lavet om i 2019.
"Efter min opfattelse har man i Landsskatteretten lavet mærkelige krumspring for at give skattemyndighederne ret", fortæller skatteekspert i Seges, Jane Karlskov Bille, der har bistået L&F og Østdansk Landboforening.
"Det er uhørt, at et udlejet stuehus ikke er en integreret del af landbrugsdriften. Stuehuset må ifølge loven ikke stå tomt, så ifølge vores klare opfattelse er udlejningen en forudsætning for, at man kan drive landbrug på en ejendom, som man ikke bor på. Stuehuset er en del af landbrugsejendommen, og udlejet er den omfattet af successionsreglerne og som en del af landbrugsvirksomheden omfattet af nedsat gaveafgift".
Faktaboks
Udlejet stuehus: En del af landbrugsdriften?
- Landsskatteretten har 2. november 2020 stadfæstet Skatteankestyrelsens afgørelse om, at et stuehus udlejet til tredjemand til beboelse ikke kan overdrages med nedsat afgift.
- I afgørelsen finder Landsskatteretten, at stuehuset skal anses som et ikke-erhvervsmæssigt aktiv og anvender derfor den højere afgift på 15 pct. fremfor 7 pct.
- L&F har nu stævnet Skatteministeriet i sagen.