Landmand: Skær ikke alt oksekød over en CO2-kam

Det kan godt være, at danskerne skal spise mindre oksekød, men de skal også se på, hvad det er for noget oksekød, de spiser.

Sådan lyder budskabet fra landmand Niels Ole Knudsen fra Stege, der selv driver en ejendom på 100 hektar med 25 Hereford ammekøer plus opdræt. Ammekøer er den kvægtype, der i tabelværker får størst skyld for udledning, men man bør samtidig se på driftsformen, pointerer han.

Niels Ole Knudsen er økolog, biodynamiker og driver jorden både pløjefrit og regenerativt. Derfor er hans bedrifts klimaaftryk ikke at sammenligne med mælkeproducenter eller bedrifter med en større bestand af ammekøer per hektar.

- Vi fik lavet en RISE bæredygtighedsrapport for nogle år siden, der viser, at vi er CO2-neutrale, siger han.

Af rapporten, som LandbrugsAvisen har set, fremgår det, at udledningen fra dengang 17 ammekøer og 50 får opvejes af efterafgrøder og reduceret jordbehandling samt skoven, og selv uden skoven ville balancen være positiv.

Sætter liv i jorden

Bedriften er på 100 hektar, hvor de 20 er naturarealer og enge, hvor køerne græsser. Men nu kommer køerne også rundt på omdriftsarealerne for at øge livet i jorden der. Niels Ole Knudsen har indtil nu produceret korn på hovedparten af omdriftsarealerne, men qua for små udbytter og vanskeligheden med at opbygge humus, har han nu valgt, i hvert fald nogle år, at lade markerne ligge med græs til slæt og afgræsning.

- Vi dyrker græs på omdriftsarealer for at køerne kan komme rundt og sætte liv i jorden. Når der er køer, der græsser, og efterlader gødning, bliver der mad til mikroorganismer som svampe, insekter og bakterier i jorden, og det sætter liv i jorden og binder kulstof, og det skulle ikke undre mig, om der bindes flere CO2-ækvivalenter i jorden end mit landbrug udleder, siger han.

Den teori er ikke grebet ud af luften. I USA har forskere fra MacArthur Agro-ecology Research Center set på klimabalancen i en af Floridas største kødkvægfarme. De mere end 3.000 dyr på de 4.249 hektar udledte hen over 11 år 10.883 ton CO2-ækvivalenter årligt. Men i samme periode blev der bundet 17.813 ton CO2-ækvivalenter i jorden.

Systemet var præget af store græsarealer og få dyr per hektar.

Niels Ole Knudsen har ikke tilsvarende data for sin bedrift, men hvor der i USA-forsøget var 0,7 stykker kvæg per hektar, har Niels Ole Knudsen kun 0,2 dyreenheder per hektar.

Opnår ligevægt

Klimaprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, har tidligere udtalt til LandbrugsAvisen, at der godt kan være produktionssystemer med køer på græs, der i en periode indlejrer mere kulstof i jorden, end der udledes som CO2 fra systemet, men på et tidspunkt opnås der en ligevægt, hvor jordens kulstofindhold ikke stiger længere. Og holder man op med at afgræsse markerne, kan det gå den modsatte vej igen. Derfor mener han ikke, at kødkvæg er en del af klimaløsningen.

Niels Ole Knudsen anerkender også, at det godt kan være, at danskerne skal skrue ned for oksekødforbruget for at bremse udledningen af klimagasser, men understreger, at der er stor forskel på udledningen.

- Vi er nødt til at have køerne ind over, for at genskabe livet i jorden og øge kulstofindholdet, efter at jorden har været drevet ensidigt i mange år, understreger han.