Halte køer er stadig en øm tå

Jeg kan her bringe en god og en dårlig nyhed. Den gode først: Ved Fødevarestyrelsens kontrolkampagne af halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger i 2022 (hvorfra rapporten lige er kommet) var der færre halte køer end ved seneste kontrolkampagne i 2015.

Den dårlige nyhed er, at der stadig er for mange halte køer i danske stalde. 

Der blev i kampagnen kontrolleret 150 malkekvægbesætninger, og der blev fundet mindst en svært halt ko i 37 besætninger. I 2015 var der halte køer i 55 ud af 100 besætninger.

Metoderne var ikke helt ens, men meget tyder trods alt på, at det er gået den rigtige vej. Det går altså bedre, om jeg så må sige.

Men er det godt nok, når der er halte køer i en stikprøve på hver fjerde besætning? Det er nok ikke noget, man skriver rundt og praler ad. Det er en øm tå for erhvervet, for halte køer er ikke god dyrevelfærd. Man kunne godt ønske sig at problemet var mindre.

Det er på ingen måde nyt med klovproblemer. En indikation af det er, at vi år ud og år ind har skrevet artikler og temaer  om klovsundhed, og det har vi, fordi der var og er problemer og udfordringer. 

Mange landmænd har heldigvis fået systematiseret deres klovpleje. Det er nok derfor, at det går fremad med sundheden. Grundlæggende er det dog nok svært at komme helt af med problemet med de produktionssystemer, der er, men det må ikke blive en sovepude - for det kan blive bedre.

God klovsundhed er vigtigt for at have en velfungerende kvægproduktion. Klovlidelser er smertefulde og nedsætter koens velfærd. Samtidig medfører klovlidelser produktionstab, forringet reproduktion, øget risiko for tidlig udsætning, øget risiko for død og ekstra udgifter til behandling. Derfor er det vigtigt at kende klovsundheden i besætningen, forebygge klovlidelser og sikre en hurtig og effektiv behandling, hvis de alligevel opstår – både hos køerne og hos kvierne. 

Der er altså alle gode grunde til at gøre noget ved klovsundheden.

I første omgang skal man nok prøve at sætte sig lidt ind i de enkelte klovlidelser. Det er svært at arbejde med et emne, man ikke ved noget om. 

Dernæst bør man systematisere opgaverne. Landbrugsinfo.dk anbefaler, at de daglige opgaver mindst indeholder følgende 

• halthedsvurdering og klovobservationer
• behandling af køer med klovlidelser
• tilsyn med og opfølgning på køer i behandling, særligt dem i sygeboks

Klovlidelser kan registreres i DMS. Ved at registrere alle klovlidelser elektronisk er der bedre overblik, som kan være svært at holde, fordi klovbeskæreren ser en ting og medarbejderne en anden. Systematiske registreringer af halte køer eller af fundne klovlidelser er et helt afgørende for at kunne vurdere og følge op på klovsundheden i besætningen. I DMS er der flere muligheder for at følge klovsundheden for eksempel med udskrifter baseret på klovregistreringer. 

Når man nu kan konstatere, at klovlidelser stadig er et problem, men at det trods alt går den rigtige vej, kan man forhåbentlig også finde inspiration til at sætte mål op om at forbedre klovsundheden – for køernes og økonomiens skyld. 

Målene skal følges op af en handlingsplan, og der er masser af inspiration at finde til dette på landbrugsinfo.dk.

Her lyder et konkret bud:

Accepter aldrig mere end 

• 10 procent digital dermatitis, 
• 2 procent byld/sår i den hvide linje 
• 2 procent svære sålesår

Det var da et konkret sted at starte, om man lever op til disse mål.

Held og lykke med at få fod på de halte køer!

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus