En ofte anvendt teknik når man ensilerer er at have en gummiged eller lignende køretøj til at fordele materialet og en traktor til trykke stakken.
Man kan med fordel spænde et redskab på traktoren, som kan hjælpe med at fordele materialet og slå klumper i stykker. En god fordeling af materialet kan også være med til at mindske foderspildet.
”Foderspildet er som tommelfingerregel et sted mellem 2 og 18 pct., men hvis man får fordelt ensilagen og trykket stakken godt, kan det mindskes” siger maskinkonsulent Erik Nissen.
”Det kan især være en udfordring at få fordelt materialet godt nok, hvis alt ensilagen læsses af i den ene ende af plansiloen, så skal det skubbes langt, hvilket kan give klumper”, siger han.
Det er især i græsensilage, der kan forekomme klumper.
Til arbejdet med at lægge i stak kan man anvende en kombination af et redskab, som fordeler ensilagen, fx en rotorharve, og et andet redskab, som hjælper med at trykke stakken.
Der findes dog også redskaber, som klarer både at fordele og trykke i samme omgang.
Arbejdsbredde hænger sammen med staktypen
Ved valget af fordelings- og pakningsredskab kan det være en ide at tage med i beslutninge om man kører mest i plansilo eller markstak.
”Hvis man kører i plansilo kan det være en fordel, hvis redskabet man anvender har en mindre arbejdsbredde end traktoren, da man så er mere sikker på at man ikke kommer til at skade plastikken i siderne” påpeger Erik Nissen.
”Når man kører i markstak kan det derimod være en fordel med et redskab, som er bredere end traktoren, så man kan komme helt ud på siderne og trykke. Alternativt kan det hjælpe, hvis redskabet kan sideforskydes," siger han.
KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 1 AF OVERSIGTEN
KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 2 AF OVERSIGTEN
Redaktionens deadline for denne artikel: April 2020
Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle ensilageredskaber, der forhandles i Danmark.
Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre ensilageredskaber på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk
Faktaboks
4 gode råd
- Hvert læs skal fordeles i tynde lag, ellers kan de ikke komprimeres godt nok
- Vurder om man anvender plansilo eller markstak mest
- Vær opmærksom på at græsklumper bliver slået i stykker
- Den færdige ensilagestak skal helst være helt uden spor
Relaterede artikler
Kommentarer