Kære politikere: Husk mælkens næringsværdi, når I redder klimaet

Fra min skoletid i 70’erne kan jeg huske en dag, hvor lærer Overbye tog en kvart sød (en kvart liter sødmælk, red.) op af mælkekassen og fortalte, at hvis børnene i ulandene blot fik sådan en om dagen, ville de ikke være underernærede. Det gjorde indtryk, og selv om jeg i dag ikke tror, at lærer Overbye var særlig nøjagtig med sine påstande, kom jeg til at tænke på det, da jeg så et opslag fra FAO (FN’s landbrugs- og fødevareorganisation). Der står, at 250 milliliter of whole milk from cows (en kvart sød) kan forsyne et barn på 5-6 år med 48 procent af proteinbehovet, 9 procent af kaloriebehovet og en række nøglevitaminer og mineraler. Lærer Overbye var skam ikke helt ved siden af.

Jeg kom også til at tænke på det, fordi man nu ikke længere kan få skolemælk på den skole, mine børn har gået, og den sodavand og citronmåne, de henter i den nærmeste Netto i stedet, indeholder vist ikke meget mælk, men lad nu det ligge.

Vækst

Verdens produktion af mælk er steget med 64 procent de sidste 30 år. Væksten har især været i Asien, hvor der er en del ulande. Her har væksten været 255 procent i samme periode. Bliver det godt fordelt, vil det være godt for den ernæringsmæssige tilstand. 

Der er i alt 150 millioner mælkeproducenter i verden og mange af dem er småbrug i ulande. De har øget deres andel af verdens mælkeproduktion. Det er godt for deres egen og den lokale ernæringstilstand. 
Produktiviteten og kvaliteten på disse brug er dog ikke noget at skrive hjem om ifølge FAO. 

Væksten i produktionen skyldes snarere flere køer end højere ydelse. Ofte er foderet ringe, dyrene har sygdomme, det genetiske potentiale er lavt og så er det ofte et varmt og fugtigt klima, der ikke er ideelt for malkekøer. 

I takt med, at verdens befolkning vokser, er der absolut ikke noget, der tyder på, at mælkeproduktionen vil falde, eller at behovet bliver mindre.

Mælk ligger hverken i top eller i bund, når man ser på klimaaftrykket i forhold til kalorieindhold. Jeg kender ikke til nogen opgørelser over klimaaftryk i forhold til indhold af vitaminer og mineraler, men det får man altså med i købet, jævnfør FAO’s opgørelse omtalt ovenfor, når man tager et glas mælk. 

Hov, glemmer jeg nu ikke plantemælk? Nej ikke rigtig. Det hedder jo egentlig plantedrik, for mælk er det ikke. Der findes plantedrikke beriget med calcium og vitaminer, men langt det meste er ikke beriget. En havremælk er oftest en industrielt forarbejdet tynd havregrød med lidt salt, sukker og kemi jeg ikke helt kender. Og fred være med det, for ingen tager skade af havregrød. Men helt klimafantastisk er det vel ikke at putte tynd havregrød på kartoner og køre rundt over store afstande, og målt på CO2-udledning per kalorie er det vist ikke bedre end komælk. Jeg er bestemt ikke ’imod’ havremælk og andre plantedrikke, man skal bare drikke dem, fordi man har lyst og ikke for at redde klimaet eller for at dække vitamin- og mineralbehov, hvis de ikke indeholder dette.

Jeg synes, det vil være brandærgerligt, hvis en CO2-afgift går ud over mælkeproduktionen herhjemme.
Så kan økonomerne stå med deres overbevisning om, hvad der er den billigste reduktion af CO2-udledningen. Den tager vist ikke højde for ernæringsforhold. 

Dermed ikke sagt, at vi skal blæse på køernes klimaeffekt. Mælkeproducenter verden over skal selvfølgelig bruge den viden der skabes om, hvordan køerne kan producere mest muligt med lavest muligt klimaaftryk. Dansk produktion ligger i den gode ende, altså den med lav udledning - men har også evnen til at videreudvikle sig og så en endnu lavere klimaudledning per kalorie i mælken. Mere klimaeffektiv foderproduktion, klimapulver, avl, og så videre. 

I forhold til udviklingslande er opskriften også klar – dyresundhed og genetik er det første, man kan tage fat på. 

Kloden begyndte ikke at blive varmere fordi der kom flere køer (generelt er antallet ikke steget, det er produktionen per ko til gengæld), kloden begyndte at blive varmere, efter forbruget af fossil energi tog fart.
Kvægbruget kan godt hjælpe til med at mindske udledningen af klimagasser per kilo mælk, når det nu står så galt til, men det skulle gerne være nødvendigt verden over at bevare (for nogle vil det være at opnå) en balanceret, sund kost.
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus