Når kommuner køber landbrugsarealer til projekter, er der mere end landmændenes ønsker at tage hensyn til.
195.000 hektar af den danske omdriftsjord er forsvundet over 30 år, og ud over 53.000 hektar til byer og veje, er 142.000 hektar blevet til mere eller mindre grønne områder.
Kommuner landet over sidder med en lang række af de projekter, hvor landbrugsjord overgår til andre formål, og ifølge afdelingsleder i Slagelse Kommune, Bo Gabe, går de efter de arealer, som bidrager til flest formål.
Projekterne handler om alt lige fra grundvandsbeskyttelse, skovrejsning til vådområde- og lavbundsprojekter, klimaprojekter og rekreative formål.
- Vi lytter altid gerne til landmændenes ønsker, og indarbejder dem så vidt muligt. Når vi snakker vådområde- og lavbundsprojekter, er det typisk ikke den bedste jord, man skal afgive, men den, der kan være vanskelig at dyrke, siger han, så måske kan der være en fælles interesse i et projekt
Bag i køen
Handler det om skovrejsning og rekreative formål kan det være lidt anderledes. Det gælder for eksempel Nordskoven ved Slagelse, hvor man gerne vil have en bynær skov til glæde for borgerne.
- Vi kan jo ikke flytte byen, så vi går efter de arealer, der ligger rigtigt og kan ikke tage lige så meget hensyn til jordens bonitet, siger Bo Gabe.
Kommunerne har gang i rigtig mange projekter på én gang, og i den praktiske verden går de først og fremmest efter arealer, hvor der er få lodsejere og positive lodsejere.
- Det betyder noget, om lodsejerne gider at være med, ellers kommer de bag i køen. Nogle risikerer, at nogle af deres arealer bliver oversvømmet under alle omstændigheder med de klimaforandringer, vi har, og vi betaler jo ikke samme erstatning for jord, der allerede er våd, så måske er det rettidig omhu for at kikke på mulighederne nu, forklarer han.
Følelser i spil
Slagelse Kommune har lavet en række store projekter, og er der mange lodsejere, er der også altid nogle, som gør knuder.
- Fast ejendom gennem generationer indeholder jo mange følelser, erkender Bo Gabe.
Er der en enkelt, der ikke vil være med, inde midt i et projekt, hvor rigtig mange andre vil være med, kan ekspropriation og evt. en taksationskommission komme på tale.
- Det skulle gerne sikre både at landmanden får en høj nok pris, og at samfundet ikke betaler meget mere, end arealet er værd, siger han.
