God mandag morgen.
Lige nu vælter det ind med historier om ny-lancerede maskiner – og reporterne drager den ene og anden dag på langfart.
Fredag var min kollega Claus Worup i marken et sted i Sydtyskland.
Her mødte han bl.a. synet af en ny Horsch-såmaskine, som vakte begejstring i dernede.
Det skal du høre mere om lige om lidt.
Først skal vi lige have lidt mere rundtur i maskinernes verden på det her nyhedsoverblik, som jeg traditionen tro serverer til morgenkaffen hver mandag morgen.
Bedre føling med jorden
John Christensen var også ude og se på store ting – men kortrejste kalorier er heller ikke at foragte. Det skete på et smut forbi Farmas, hvor New Holland bød på flere opdateringer til mejetærskerprogrammet.
Der var ingen ny CR-kæmpe, men New Holland-kunderne kan nu sætte kryds ud for en NIR-sensorer til blandt andet måling af fugt og protein i kornet på ekstraudstyrslisten, når der handles ny mejetærsker til næste sæson.
Der rapporters også om ændringer på skærebordene, så skæreborde med variabel knivbund fremover får små og lette bøjler til at holde stubhøjden i stedet for sensorer med tunge glideplader – efter sigende lettere og langt mere præcist.
Få hele forklaringen her:
Fra næste år måler skærebord stubhøjde under knivbjælken
Nyt fra Amerika: Lille og elektrisk og nydesignet vokseværk
Hvis man fulgte med i løbet af sidste uge, så fik man nok indtrykket af, at det ikke kun er i Europa, at der er gang i maskinnyhederne. New Holland og Case IH benyttede Farm Progress Show til både at vise farmerne noget meget småt frem: Deres nye eldrevne traktormodeller, Case IH Farmall 75 og New Holland T4:
Case IH: De første kan gå helt elektrisk i det nye år
Her er New Hollands første elektriske traktor
Og så lige nogle ordentlige arbejdsheste i form af nye Case IH Steiger-modeller:
Case IH makser Steiger-model op til 778 hestekræfter
Ny Horsch Pronto får arbejdsbredde på 7,2 meter
Og så skal vi endelig til historien, som danner grundlag for overskriften i denne morgenpost – og altså en tur ned til Sydtyskland.
Det var nemlig her, at redskabernes svar på Bayern München, Horsch afholdte et større pressemøde op til weekenden. Her blev der bl.a. præsenteret facelift af deres Pronto-såmaskiner i velkendte røde ”dragter” – men der var også en nyskabt Pronto 7 DC med i puljen af nyheder, der danner grundlaget for indholdet på Horsch-standen på Agritechnica senere på året.
Og den danske importør WekoAgro Machinery var rimelig begejstret for de nye salgsmuligheder på det danske marked. Og det viser sig, at man allerede er godt i gang.
- Med en arbejdsbredde på 7,2 meter passer den jo netop til 36 meter plejespor. Efter min bedste overbevisning har den de egenskaber, der skal til for at skabe en nyklassiker, en maskine, som rigtig mange vil have glæde af i rigtig mange år, lød det således fra Arne Gejl i den beretning kollega Claus Worup sendte hjem fra sydlige himmelstrøg med besked om, at de første danske kunder allerede har bidt til bolle.
Det sker
I denne uge får jeg selv lov til at rejse lidt hist og pist. Her til morgen går turen til Horsens for at høre seneste nyt hos Yding Maskiner – og senere på dagen skal jeg få bugseret mig selv til Østrig for at høre mere om Pöttingers forventninger til Agritechnica – og mon ikke der er lidt nyt grej der.
Dagen efter byder Case IH og Väderstad også den europæiske maskinpresse på nyheder – ligesom der også forventes en masse Amazone-nyheder i de her dage.
Måske får vi også lidt dansk metal. Den måske bedst skakspillende mekaniker i Danmark, Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Sjørup Group skal nemlig forsvare Danmarks farver i denne uge ved EuroSkills i Gdansk i Polen.
Læs med her:
Birgitte melder klar til EuroSkills i Polen
Vi krydser fingre for dansk metal. Ha’ en fortrinlig uge. Redaktionschef Christian Juel Jørgensen
Relaterede artikler
Kommentarer