Vårsæd giver halvt udbytte flere steder i landet

- Læren fra i år er, at jorden skal være sund og veldrænet.

- Derudover er det tydeligt, at skaderne har været størst på de arealer, hvor der er blevet gået på kompromis med gamle dyder som at lave gode såbed og at udføre opgaverne rettidigt, siger Lene Mathiasen, planteavlskonsulent hos Agrovi.

Hun tilføjer, at der fortsat står uhøstet vinterhvede, vårbyg og havre på de Nordsjællandske marker. Hveden har generelt givet godt. Det har dog været meget tydeligt, at det i år har kostet store udbyttetab i hveden, på marker med dårlig bonitet og på marker, hvor jorden af forskellige årsager ikke har været vedligeholdt godt nok.

Endnu er hvedekernerne ikke spiret i aksene. Men med fugtige og lune forhold, er der risiko for, at det snart kan ske.

Umoden havre

Mens vintersæden mange steder har overrasket positivt i forhold til forventningerne, så lever vårsæden til fulde op til forventningerne om en usædvanlig ringe høst.

Således er meldingen fra dele af Sjælland og på Djursland, at der er høstet under halvt udbytte i havre. På Bornholm er der høstet halvt udbytte i havre og under halvt udbytte i vårbyg.

Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvom Bornholm er en lille ø, så arter vejret sig meget forskelligt. I år har vi således haft flere dage, hvor der blev høstet midt på øen, mens mejetærskerne hold stille på grund af havgus langs kysterne, siger Jacob Dam Nielsen, planteavlskonsulent hos Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Han tilføjer, at høsten på Bornholm normalt er forsinket med en uges tid i forhold til resten af landet. Det har også været tilfældet i årets usædvanligt langstrakte høst.

Fra Nordjylland lyder meldingen, at der fortsat står mange uhøstede marker med vårbyg og havre.

- Vi har landmænd, som slet ikke er gået i gang med at høste vårbyg. Og der er havremarker, der stadig er helt grønne, siger Leo Bajlum, planteavlskonsulent hos Fjordland.

Han tilføjer, at de havremarker, der er visnet ned, er høstet. De marker, som står tilbage, skal enten sprøjtes ned eller høstes grønne. De når ikke at modne af naturligt. Uanset hvad man vælger, bliver kvaliteten langt fra god.

Ikke udsigt til halmmangel

På trods af at bjergningen af halm har været drøj, så er meldingen fra planteavlskonsulenter, at der ikke bliver mangel på halm.

- Der ligger fortsat en del halm på markerne. Men mange af de landmænd, jeg taler med, mener nok, at de skal nå i mål med halmbjergningen, siger Leo Bajlum, fra Fjordland.

Han tilføjer, at de mange byger har gjort halmen porøs, og den derfor er svær at håndtere.

- Vi har hele tiden været på bagkant. Det gælder også i forhold til etablering af efterafgrøder. Det var voldsomt stressende for mange. Derfor er der flere landmænd, der overvejer at etablere efterafgrøderne før høst, siger Leo Bajlum.

Han tilføjer, at dette dog heller ikke er problemfrit.

Sår man græsudlæg i vårsæd risikerer man, at det gror op gennem afgrøden, og giver besvær i høst. Sår man efterafgrøder ud i en voksende afgrøde før høst, er etableringen mere usikker, end hvis efterafgrøderne etableres efter høst. Både fordi det kan være for tørt til at opnå en god fremspiring, og fordi efterafgrøderne kan genere i høst.

Dertil kommer, at der på marker med meget ukrudt eller andet plantemateriale i bunden af afgrøden, kan være problemer med at få frøene ned på jordoverfladen, så de kan spire.