Høstmedhjælper elsker arbejdet på trods af besværlig høst: Jeg synes, det er en speciel tid

Mens Anders Hilligsø kørte gyllen ud, fløj der flere paraglidere rundt på himlen. Et sjovt syn i en tid, som Anders Hilligsø holder meget af. Han mener nemlig, at høsten er noget helt særligt.

En paraglider gled hen over himlen på marken, hvor Anders Hilligsø var ved at køre gylle ud, inden der skal sås raps.

Marken ligger ved vestjyske Odby, som er et populært sted for paragliderne at besøge og dyrke deres sport. Faktisk var der flere paraglidere, der gled rundt på himlen, imens Anders Hilligsø kørte rundt på marken. 

- De paraglidere, der kommer, er typisk tyskere, der på en eller anden måde finder den lokation herude ved os. Det er noget, de finder ud af selv, og så går det fra mund til mund. Det er ikke noget, der bliver skiltet med nogen steder, det er noget, som folk de ved. 

Det var et sjovt syn i et ellers kedeligt år, hvor høsten har skuffet. På den 270 hektar store bedrift med tilhørende full-line griseproduktion med 250 søer, har udbyttet skuffet stort set hele vejen rundt. Samtidig har man kæmpet med bygerne, som har gjort, at de har måtte høste sent og vådt på bedriften. 

- Det har været et lidt skuffende, og vi har kæmpet rigtig meget med, at lige som det var ved at være tørt, så kom der lige en byge igen, siger Anders Hilligsø om høsten. 

Ser frem til høsten

Anders Hilligsø er høstmedhjælper på bedriften og har været det af flere omgange.

For to år siden blev han færdiguddannet landmand, og han starter nu på uddannelsen som jordbrugsteknolog. Han håber dog, at han kan fortsætte med at hjælpe til i høsten, selvom han nu skal tilbage på skolebænken. Han synes nemlig, at høsten er noget helt særligt. 

- Høsten er noget jeg ser frem til hvert år. Jeg synes, at det er en speciel tid, hvor man kan se, om det man har gået og lavet resten af året, har båret frugt. Så er der en fantastisk stemning, de år hvor det bare spiller. I år har været lidt mere presset, synes jeg, fortæller Anders Hilligsø og siger, at han håber at kunne blive ved med at arbejde som høstmedhjælper, selvom han skal tilbage på skolebænken. 

Svært år i marken

Marken hvor Anders Hilligsø var ved at køre gylle ud gav 62 tønder i udbytte per hektar, hvor den normalt gerne giver på den gode side af 70 tønder per hektar fortæller han. 

- Det har været et svært år, og så er vi ikke engang færdige endnu, siger Anders Hilligsø og fortæller, at de stadig mangler 12 hektar hvor der står vårbyg og en smule hvede.

På bedriften driver man samlet set 270 hektar, hvor man har hvede, vårbyg, vinterbyg og raps som alt sammen er blevet høstet til under det sædvanlige udbytte. 

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du 

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst: 

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Emneord

Skyd Høsten 2023

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle