Høstbarometeret nærmer sig de 100 procent rundt omkring i landet, og det er der sikkert mange landmænd, der glæder sig over. Året i år har ramt mange på udbytterne, som enten er blevet ædt er tørken, druknet i regnvejret eller blæst væk af voldsom vind.
Højt udbytte glæder de fleste, men det er ikke lige vigtigt for alle.
Brian Søndergaard er planteavlskonsulent og bruger derfor det meste af sin tid på at hjælpe landmænd med, hvad de skal gøre i deres mark for at få det maksimale ud af jorden.
Men Brian Søndergaard har også sin egen mark på ni hektar ved Fårup, og her var udbyttet ikke en stor prioritet i år.
Han brugte derimod året på at eksperimentere og ’lege’ med følgeafgrøder.
Brian Søndergaard ved godt at hans markdrift er alternativt, men han mener, at man er nødt til at prøve noget nyt, for ellers står man bare stille. Han får lidt røg fra sine kollegaer, men for ham har følgeafgrøderne været en succes. Foto: Brian Søndergaard.
- Jeg har en faglig nysgerrighed, og jeg bruger mit lille landbrug på ni hektar til at lege. Jeg var heldig, fik egentlig solgt mit raps for halvandet år siden til en fornuftig pris. Så jeg blev enig med mig selv om, at så kunne jeg godt tillade mig at lege, for jeg kunne godt tåle at få et lidt lavere udbytte, og stadig have en fornuftig økonomi i det, fortæller Brian Søndergaard.
Fri leg med følgeafgrøder
Derfor blev der eksperimenteret med følgeafgrøder til rapsen, hvilket blandt andet betød, at Brian Søndergaard skruede ned for sprøjtningen og i stedet satte sin lid til, at følgeafgrøderne kunne holde skadedyrene væk. Det var et eksperiment, men Brian Søndergaard var så tilfreds med resultatet, at han godt finde på at gøre det en anden gang.
- Skulle jeg have raps igen, så havde jeg ikke været bleg for at gøre det samme, siger Brian Søndergaard.
Men han erkender, at det også kræver, at man har styr på sit ukrudt inden. Men fordelene opvejer ulemperne, synes han.
Som det var engang
Udbyttet var heller ikke afgørende for ægteparret Dorte og Peter Toft Skree. Sammen driver de et fritidslandbrug med en mark på bare en enkelt hektar.
- Det er modpolen til de store marker rundt omkring, hvor der er lidt større maskiner, og lidt større høst, der bliver kørt ind. Det er lidt mere i stil med, hvad der var engang, siger Dorte Toft om fritidslandbruget, som hun driver sammen med sin mand.
Datteren Anne-Sophie og katten Garfield venter med kaffen, mens far og farfar kører de Morten Korch'ske halmballer, som Dorte Toft kalder dem, hjem fra marken. Foto: Dorte Toft.
De flyttede fra Snebjerg ud til landejendommen for at få mere plads og mere luft. De har periodevis forskellige dyr, får eller køer, men det skal passe til livet med to børn og fuldtidsjobs. Ikke omvendt.
Derfor er det heller ikke afgørende for parret, hvis høsten slår fejl. Jorden dyrkes for at få foder til dyrene, og hvis marken ikke leverer, kan der købes ind som kompensation.
- Vi laver ikke korn eller andet grovfoder, så det handler bare om at få lidt mad til dyrene. Går det helt galt, så kan vi finde noget hø et andet sted, fortæller Dorte Toft om fritidslandbruget.
Museum på slægsgården
Ugens bedste høstbillede blev taget af Lone Seeberg, som sammen med sin mand driver et fritidslandbrug på en bedrift, der har været i hendes mands, Jens Bagge, familie siden 1700-tallet. Selvom at det er et fritidslandbrug, er det ikke uden betydning for familiens økonomi, fortæller Lone Seeberg.
- Selvom økonomien ikke er lige så stor som hos nogle andre, så har vi også vores omkostninger, så høsten betyder selvfølgelig meget.
Jens Bagge høster på sin slægtsgård, som har været i familien siden 1700-tallet. Han er født og opvokset på gården, og har derfor en stor interesse i historien fra området. Foto: Lone Seeberg.
Udover markdrift har de også kødkvæg på bedriften samt en frilandshave, hvor der bliver dyrket grøntsager til vejsalg. Men de formår også at kombinere arbejdet i marken med en fælles interesse for historie og arkæologi. På ejendommen har de nemlig et museum som er fyldt med fund, som Jens Bagge har gjort sig henover tiden.
- Det er fyldt med fund, som Jens har fundet ude på markerne, siden han var dreng. Det er flintøkser, flintsegl, keramik fra jernalder bopladser. Han har en ret stor samling, som han har samlet lokalt fra områder omkring gården, fortæller Lone Seeberg, som selv er uddannet arkæolog og til dagligt arbejder på Museum Horsens.
Området omkring slægtsgården Malenelyst har lagt jord til mindst 34 gravhøje, hvor Tremhøj, som kan ses på billedet, er den sidste velbevarede. Det betyder , at Jens Bagge igennem årene har fundet massere af historiske artefakter på jorden. Interessen for genstandene, udspringer for en personlig nysgerrighed for hans familie, som har hørt hjemme på Malenelyst i flere hundrede år, fortæller Lone Seeberg.
- Han går med ønsket om at fortælle sine forfædres historie. Det er ikke nødvendigvis guld eller skattefund, som han går efter. Det er stedets fortælling, som selvfølgelig også kommer af, at man er født et sted, har nogle dybe rødder og er forankret i et landskab. Så har man selvfølgelig et ønske om at vide, hvem der har været der før, fortæller Lone Seeber
