Viceformand for Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, ser ikke umiddelbart noget problem i, at landbrugsarealet i omdrift bliver mindre, men han vil gerne værne om den gode dyrkningsjord.
Hvad synes du om, at der er blevet 195.000 hektar landbrugsjord mindre på 30 år, som LandbrugsAvisen skrev fornyligt?
- Når man ser, hvad landbrugsjorden er blevet til, synes jeg, det viser, at landbruget har leveret på naturdagsordenen. Når man ser ud over landskabet, og der er enge, remiser og brede læhegn, kan man se, at landbruget har sikret fremgang for naturen.
- Da jeg var barn, drænede vi noget eng, for at kunne høste hø. 20 år efter plantede jeg juletræer, mens naboen plantede ask, for vi havde ikke brug for den jord, der ikke var ikke verdens bedste landbrugsjord, og i dag vil vi lave det til et vandreservoir. Jeg er lidt stolt over, at landbruget har leveret så meget natur. Det viser, at det er forkert, når nogen siger, at landbruget ikke spiller med på naturdagsordenen.
Nu skal der jo tages yderligere 100.000 hektar vådområder ud, forsvinder jorden ikke lidt hurtigt?
- Nej, det er landbruget jo med på, og det er heller ikke verdens bedste landbrugsjord, der vil forsvinde. Det har vi jo lidt indflydelse på.
- Det sjove er, at det jo ikke er landbruget, der forsinker det. Det er myndighederne, der kan få tingene til at ske lidt hurtigere, end de sker, for det er sagsbehandling og godkendelser, der forsinker processen. Bevares, der er måske en enkelt landmand hist og pist, der hænger i bremsen men det er undtagelsen.
- Det, der ville gøre ondt, var, hvis det var god dyrkningsjord, der skulle tages ud af dyrkningen. Vi kunne godt bruge en politisk debat om, hvordan man vejer madproduktion op mod biodiversitet, energi og natur. Det kunne være spændende.
- I dag er der solceller på 3.125 hektar, men Klimaministeriet skønner, det vil være 24.500 hektar i 2030 - svarende til 09 procent af landbrugsarealet. Er der også plads til også at undvære den jord?
- Det er en afvejning af, om man vil producere mad eller strøm. Nogle steder, hvor jorden ikke er så produktiv, kan det måske være en god idé at producere strøm. Andre steder sælger nogle jord for at tjene hurtige penge, og må så flytte, fordi naboerne hader dem, fordi de bliver blændet og landskabet er ødelagt.
- Vi trænger til debat om, hvor man placerer solceller. Det er ikke sikkert, man skal trække dem ned over hovedet på dem, der bor i landdistrikterne, bare fordi de vil have grøn strøm i byerne. Måske skal solcellerne hellere ligge på hustagene dér.
