Landmand sender ros til høsthjælpere i en svær tid

Fra sin bedrift ved Fjerritslev giver Lasse Faarbæk Jensen en opdatering på høsten, som indtil videre er en blandet landhandel. Men det er vigtigt at man roser sine høstmedhjælpere, selvom at høsten ikke er en drøm, fortæller Lasse Jensen.

Lasse Faarbæk Jensen har fået høstet sin raps, hvilket han nåede inden at ham og resten af landet blev ramt af et voldsomt uvejr.

Rapsen blev høstet med et udbytte på 3,2 ton per hektar, og det er Lasse Jensen fint tilfreds med, når man tager året i betragtning. Han har også fået taget hul på hvedehøsten, som han tilgengæld er meget ked af:

- Det er en skuffelse af de helt store. Det er lige fra fire til otte tons, som det giver, og det er meget varierende. Så det har vi ikke de store forentninger til.

Han har også prøvet sig i vårbyggen, som han dog også er skuffet over. Der er en masse grønskud i høsten, men de må tage det, som der er, siger Lasse Jensen.

I de trælse tider, er det dog vigtigt at huske hyggen, fortæller Lasse Jensen, som mener at, man skal huske at rose alle de høstmedhjælpere der giver en hånd med:

- Det er godt nok vigtigt, at vi roser vores folk, også selvom at det er træls.  

Lasse Faarbæk Jensen

Alder: 37

Hvor: Fjerritslev

Skal høste: 245 hektar

Vigtigste afgrøder: Kartofler, korn, raps og frøgræs

HØSTHOLDET 

Følg med på LandbrugsAvisen.dk, når syv unge landmænd beretter om høsten i egne marker. 

De syv er: Lasse Faarbæk Jensen (37) fra Fjerritslev, Magnus Holmen Christensen (36) fra Frederikshavn, Søren Fønsskov Jensen (30) fra Falster, Frederik Kofoed (22) fra Bornholm, Jens Bruhn (21) fra Haderslev, Valdemar Sejer Clausen fra Søndersø og Frank Keinicke (30) som rapporterer fra Ruds Vedby på Vestsjælland. 

Fra deres bedrifter rundt om i hele landet fortæller de syv om, hvordan de oplever høsten lige nu og her. 

Du kan finde alt fra høstholdet og de syv unge landmænd her.

Emneord

høstholdet , video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle