Klimaminister Lars Aagaard (M) medgiver, at en kommende CO2-afgift vil ramme landbruget hårdt. Men han ser frem til kompensationer for dem, der bliver hårdest ramt. Ellers frygter han, at samfundet kan blive splittet.
Klimafolkemødet, der har strakt sig over tre dage i Middelfart, fik i den grad CO2-afgift på dagsordenen, da klimaminister Lars Aagaard (M) var i debat med blandt andre fire unge fra Dalum landbrugsskole.
- Afgiften er en af de sværeste knaster, forklarede ministeren de unge fra Dalum og den store skare af især unge tilhørere, der ville vide mere om, hvordan unge kan være med til at løse klimakrisen. Og han påpegede, at det landbrug, de unge skal overtage, bliver et andet landbrug end det, vi kender i dag. Men med en ’kærlig håndsrækning’ til kompensationer via teknologiudvikling blandt andet så han muligheder for at komme godt videre.
Ser på udledningerne
- Det er ikke afgørende, hvad danskerne spiser af klimavenlige fødevarer - det er udledning fra produktionen og ikke forbruget, der tæller med i klimaregnskabet, og det kan gøre, at vi mister det globale perspektiv. Men når vi skal forandre landbruget, er det et vigtig hensyn, der skal sikre, at landbruget kan levere fødevarer til verden, og energi, som det omfang, vi har i dag, sagde Lars Aagard.
Han understregede over for de unge, at det ikke skal ende med, at den mad, verden har behov for, ender med at blive produceret mindre CO2-effektivt end der, hvor vi er i dag.
Opbakning vigtig
De unge på debatscenen gav udtryk for, at det var vigtigt, at de kunne se, hvad vej politikerne ville gå, og at der ikke kom en skævvridning mellem land og by. Det skal stadig være godt at være landmand, og det var ikke afgørende for dem, om det blev en produktion, der især bestod af planteavl.
- Det er vigtigt, hvordan vi taler om fremtidens klima. En bred opbakning er vigtig, og også at sikre, at nogle af dem, der bliver ekskluderet af den klimamæssige debat, også kan se sig selv i den. Landmænd er også mennesker, og vi skal forandre verden med mennesker. Hvordan gør man så det politisk? Der står i regeringsgrundlaget, at der kommer en C02-afgift for landbruget. Det er det økonomiske krav. Men var det nu det eneste, vi gjorde, så ville det ramme folk i nogle egne her i landet benhårdt, uden at der sættes noget andet i stedet. Det har jeg det moralsk lidt svært ved. Med en kærlig hånd kan man, for eksempel ved at give teknologistøtte, sørge for, at dem, der har animalsk landbrugsproduktion kan gives mulighed en omstilling, hvor deres produktion kan gøres mere C02 effektivt.
Ministerens mission
Klimaministeren var positiv med hensyn til udsigten til at sørge for en transformation, så vi både kan levere grøn strøm til vores nabolande og sikre C02 effektive fødevarer til verden.
- Det er en del af min mission. Afgifter bliver en stor økonomisk byrde til landbruget, som vi skal hjælpe, Jeg ser helst ikke, at vi kunne få et klimavalg om fem år, hvor det er dem, der ikke vil arbejde med klimaomstilling, ender med at definere retningen her i vores land. Derfor er jeg gået ind i politik, jeg vil nødig være afhængig af at se en politisk fremtid, hvor en regering var afhængig af yderfløje, der ikke vil klimapolitik, fastslog Lars Aagaard.
