Driftsleder for 200 øko-søer: Det er et fantastisk arbejde - men jeg skifter til nytår

Af Carsten Sandfær, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er omsider begyndt at sende de første grise af sted til slagteriet. Vi har nu leveret en måned og har pt. sendt fem hold af sted, svarende til cirka 700 slagtegrise.

Desværre er priserne jo ikke for gode for tiden med en økopris på ca. 23 kr. pr. kg inkl. tillæg. Vi sender derfor grisene til slagteriet lidt tidligere end forventet, fordi det ikke kan betale sig at fede dem op hele vejen med de høje foderpriser.

Det er et skønt job på Skovvang Økologi - men jeg har alligevel valgt at finde et nyt job for at undgå så lang transporttid.

Femte hold klar til anden faring 

Det er på vej til at blive rigtig koldt med sne og minusgrader både nat og dag , og i faremarken skal vi nok snart til at hugge is i vandtrugene. Vi er lige nu ved at lave en vandvogn, så vi om nødvendigt kan tildele vandet manuelt til søerne. 

I faremarken har vi løbet det femte hold af vores i alt otte hold á 25 søer for anden gang, og de er klar til at blive sendt ud i farehytterne. Det betyder, at vi nu er kommet gennem første år og opstartsfasen af den økologiske produktion, og det hele begynder at gå i ring. 

Arbejdet i faremarken ved anden faring er noget helt andet end ved første faring. Efter at alle søerne - som jo fra starten var konventionelle søer overført fra den tidligere produktion på bedriften, har været igennem faremarken én gang, er arbejdsgangen blevet meget lettere, og vi har mere tid til andre ting.

På de fleste hold er der stadig en, to eller tre søer, som nu kommer i faremarken for første gang, fordi de stod over ved første faring. De må selvfølgelig gennem en oplæring og tilvænningsperiode, ligesom de andre søer har været det.

Søerne æder godt nu, når de kommer i faremarken anden gang.

Søerne æder godt

Søerne æder nu som de skal, og de holder sig i egen fold. Det betyder også, at de malker bedre, og egenfravænningen er steget ved anden faring. 

De konventionelle Landrace-Duroc søer fravænner nu cirka 11,5 grise pr. kuld. Vi har pt. 36 økologiske TN 70 søer, som er mere robuste, og her er fravænningen 13,5-14 grise pr. kuld.

Vi burde have skiftet nu til flere end 50 procent TN 70 søer, men udskiftningen er sat noget i stå, fordi der ikke er penge i grisene. Hidtil har vi indkøbt polte med en alder på 21, 24 og 27 uger, men planen er fremover at købe polte på 12-14 uger, hvilket både vil være billigere i indkøb plus vi kan fede dem op til slut.

I farehytterne har vi forsøgt os frem med den optimale halmmængde, og så grisene stadig kan holde varmen  Vi afprøver en strategi med at dække bunden med 10 centimeter halm før faring, og så giver vi lidt mere halm efter faring - samtidig med at vi passer på ikke at tildele så meget halm, at smågrisene kan gemme sig helt i det, og soen risikerer at lægge sig på dem. 

Vi har eksperimenteret med den optimale halmmængde i farehytten.

Mere manuelt arbejde i ombyggede stalde

Vi har fået ombygget alle slagtegrisestaldene, bortset fra den sidste stald med plads til 200 grise, og vi har allerede nu tilstrækkeligt med stipladser. 

De ombyggede stalde og produktionskravene til økologi betyder, at vi har en del mere manuelt arbejde end i en konventionel produktion. Det skal man vænne sig til. Dertil kommer, at staldene ikke nødvendigvis fungerer optimalt i praksis, selv om vi har fået rådgivning til indretningen. 

Vi skal eksempelvis håndtere en del halm, så grisene får den mængde de skal have i en økologisk produktion. Slagtegrisene får almindelig snittet halm, og det fungerer fint.

Vi muger ud med skovl og trillebør, fordi der ikke er plads til en minilæsser. Vi overvejer, at investere i en mindre minilæsser, som man står på, men med de nuværende grisepriser, sker det nok ikke med det første.

Der er dog kun møg til to trillebørfulde pr. stald på en dag, så det går jo nok, og arbejdet kan altid tilrettelægges, så udmugning sker i forbindelse med andre opgaver.

Fodring sker automatisk med tildeling af tørfoder i  en enkelt foderstreng, men en opjustering til to foderstrenge er under overvejelse.

Vi har også en opgave med at lære grisene, at de skal skide på spaltegulvet. Grise undgår altid at skide tæt på vand og foder, og det prøver vi at bruge for at guide dem det rigtige sted hen.

Det begynder at blive rigtig koldt, og vi skal nok snart til at hugge is i vandtrugene.

Pulveriserer halm i klimastalden

I klimastaldene vil vi gerne tildele mere halm end nu, fordi staldene har naturlig ventilation med en halv døråbning til det fri - og grisene skal jo kunne holde sig varme. Udfordringen er, at grisene slæber en del rundt med halmen, og vi har meget manuelt arbejde med at få halmen ud. 

Derfor har vi eksperimenteret med at snitte og pulverisere halmen ned til en størrelse på 1-2 cm. Det sker ved hjælp af en snitter med tragt, som leverer halmen på et transportbånd og videre til vogne. Planen er så, at halmen skal blive fjernet sammen med gylle via spaltegulvet.

Indtil nu har vi pulveriseret halmen til et hold, og vi kan endnu ikke konkludere på eksperimentet.

Skifter job

Jeg har været glad for at arbejde her på Skovvang Økologi. Det er et spændende job, og man oplever virkelig, at ingen arbejdsdage er ens. Det er også dejligt med forskellige sæsoner i faremarken.

Jeg har alligevel valgt at skifte job pr. 1. januar 2023. Det gør jeg udelukkende, fordi jeg synes, jeg bruger for meget tid på landevejen til og fra job - og det passer for dårligt med at være far til tre børn, og følge med i deres fritidsaktiviteter med videre. I dag har jeg 30 kilometer fra hjem til job.

Mit nye arbejde ligger kun fem kilometer hjemmefra. Der er tale om en konventionel produktion, som indtil nu har produceret syv kilos grise, men nu også begynder på produktion af slagtegrise. Jeg skal primært arbejde i løbe- og drægtighedsstalden. Og så er det en sidegevinst, er at jeg skal arbejde indendørs, for jeg er virkelig en frossenpind.   

Jeg fortsætter med at skrive blog til Gris Online, og i det nye år vil jeg altså fortælle om min hverdag som ansat på en konventionel produktion. 

Søerne kommer i faremarken for anden gang, og det gør arbejdet meget lettere.