Driftsleder: Fjerde faringshold står klar - og søerne er overraskende medgørlige

Af Carsten Sandfær, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har ved opstarten af frilandsproduktionen i 2022 for Skovvang Økologi overført 200 søer fra den konventionelle produktion, og de er opdelt på i alt otte faringshold á ca. 25 søer.

Første hold farede sidst i april, og i denne uge er det vores fjerde faringshold, som er kørt til foldene og står for tur med faring hvilket typisk forløber henover cirka fem dage.

Vi gør, hvad vi kan for at holde pattegrisedødeligheden nede - et område, som jo har stor politisk bevågenhed for tiden. Når et hold er i gang med at fare, er ejeren ude at kigge til søerne i hytterne hver aften for at se til dem og eventuelt give faringshjælp. Han gjorde det samme, dengang han havde konventionel produktion.

Når en frilandsso skal fare i hytten, kan den have tendens til at rode godt rundt i halmen og lave en rede, hvilket giver øget risiko for at en pattegris triller ned, og soen lægger sig på den. Det forsøger vi at undgå ved at jævne hytterne med halm før faring, men helt undgå det kan vi nok ikke.

Det største ryk på dødeligheden kommer nok, når vi efterhånden får skiftet til TN70-søer, som jo føder lidt færre, men mere robuste grise end DanAvl-søerne.

Det er planen at skifte DanAvl søer ud med TN70-søer, der føder færre og mere robuste grise.

Fjerde faringshold er nemmere at håndtere 

De første tre faringshold blev indsat i hver sin række af de i alt tre rækker med hver 25 enkelfolde på faremarken. Det vil sige, at fjerde faringshold, som turen nu er kommet til, er sat ind i folde, hvor der tidligere har gået en so og faret.

Det kan vi tydeligt mærke på søerne. Det gør åbenbart noget positivt ved dem, at folden har været brugt tidligere.

Det virker, som om søerne har lettere ved at finde deres territorium. De ved, hvor de må gå til, og de løber ikke sammen i foldene, som vi så nogle gange for de første tre hold. De har også nemmere ved at komme op og ud af hytten, og de er meget nemmere at få til æde før faring.

Det er en stor lettelse, for det er nogle ting, vi har brugt meget tid på for de første tre hold. Vi var ærlig talt lidt bange for, at det ville fortsætte med alle otte hold. 

I faremarken har vi opstillet hjemmebyggede foderautomater.

Ingen zink, masser af vand

Vi er startet den økologiske produktion op uden brug af medicinsk zink til fravænningsgrisene. Det ville også være lidt skørt andet, når vi kun ville kunne have brugt zink få uger, før forbuddet trådte i kraft.

Det ser ud til at være gået ret fint, og vi har kun bemærket lidt diarré på fjerde-femte dagen.

Vores filosofi er egentlig bare at få så meget vand i grisene som muligt. Derfor sørger vi for, at der er ekstra mange vandautomater og et stort vandspejl til rådighed for grisene.

Jeg synes i øvrigt, at det er imponerende, så lidt vi behandler grisene i frilandsproduktion. Det ser ud til, at dyrene bliver stærke af at få lov til at gå uden for.

Hidtil har vi behandlet ca. 1 ud af 25 søer for faringsfeber. I transponderstalden oplever vi kun en so med benproblemer ca. hver anden uge, nok fordi det med kun 125 søer i stalden er en nogenlunde overskuelig opgave at tilse dyrene.

Vi er startet produktionen op uden brug af zink til fravænningsgriosene, og det er gået ret fint. 

Fravænningsgrise på 20 kg sendes i klimastald 

Grisene fra første faringshold blev fravænnet for godt 14 dage siden, tirsdag 14. juni. Søerne blev løbet i weekenden efter. Vi var lidt i tvivl om de ville komme i brunst, men det er lykkedes rigtig godt med 24 af de 25 søer på holdet.

Næste hold grise bliver fravænnet i næste uge, tirsdag 5. juli.

Fravænningsgrisene er otte uger gamle og vejer i snit ca. 20 kg, når vi sætter dem i klimastalden. Her skal de gerne have en daglig tilvækst på 300-400 gram og gå til de vejer ca. 50 kg, før de kommer over i slagtegrisestalden. 

Klimastaldene renoverer vi løbende, så en ny stald står klar, når et nyt hold grise bliver fravænnet med tre ugers mellemrum. Alt det gamle inventar bliver fjernet, så hele stalden udgøres af et stort rum.

Vi har allerede to stalde klar til de næste hold, for det er nødvendigt at være lidt foran her i sommerferien.

I økologisk produktion er pladskravet pr. gris i klimastalden mindst 0,8 kvadratmeter indenfor og 0,6 kvadratmeter udenfor. Grisene skal også have adgang til blødt leje, som vi har indrettet ved hulerne. I stien er halvdelen spaltegulv og den anden halvdel fast gulv.    

Vi indretter otte klimastalde, et for hvert faringshold, hvor der er plads til 200 grise pr. stald. Det skulle kunne lade sig gøre at producere med den kapacitet, og om nødvendigt har vi plads til at lave to ekstra klimastalde, fx af hensyn til nedvaskning. Pt. er de to nederste stier spærret af.

I klimastalden muger vi ud en gang om dagen, så opgaven er nemmere at overskue. Det sker manuelt, for vi kan ikke køre rundt med en staldkat på de små gange.

Grisene bliver fravænnet efter otte uger, hvor de kommer i klimastalden.

Hjemmebyggede foderautomater

For at spare på likviditeten, indtil vi kan sælge de første slagtegrise i november, har vi valgt at bygge foderautomater til faremarken af genbrugsmateriale. Alternativet er at købe nyt til 10.000 kr. pr. automat.

Til bygning af automaterne har vi taget et trug af rustfrit stål med fire rum og sat gamle baglåger på siderne. Til låg er skåret en plade af hvid plast og påsat en hank. Der er opsat en foderautomat for hver to folde.

På et andet punkt har vi "flottet" os lidt hvad angår udstyr, idet vi har indkøbt en brugt, traktortrukket Herborg-kornvogn til brug ved fodring af søerne i faremarken. Tidligere brugte vi en 4-hjulstrukket pick-up.

Fordelen ved Herborg-vognen er en større kapacitet, og at gulvet skråner lidt, så foderet er nemmere at få ud af vognen. Desuden er det muligt at lægge en presenning over foderet i tilfælde af regn.

Vores nyindkøbte Herborg kornvogn, som vi bruger til fodring i faremarken.

Faremarken består af tre rækker folde, hver række med 25 folde.