Driftsleder: Vi flytter faremark i et pløre - men jeg har et fantastisk arbejde

Af Michael Krog - fortalt til Stig Bundgaard

Som de fleste andre steder, har vi her på Bovbjerg Økologi fået vanvittig meget regn hen over vinteren, specielt den sidste måneds tid.

Det betyder, at kørselsvejene på faremarken er godt plørede i lavningerne, hvilket er noget af en udfordring for køretøjerne. Vi har sandjord her på bedriften, og den er drænet en del steder, men alligevel bliver det blævret nogle steder.

Især vores nye ejendom er der nogle dræn der skulle kigges til, og nogle skal udvides og udbygges, så de kan tages alt det vand, og vi stadig skal kunne køre med maskiner og biler året rundt.

Vi ser også, at søerne roder lidt ekstra i jorden her først på sæsonen, idet jorden er mere løs - på trods af at de har ring i næsen.

Selvom vinteren er en del af naturens charme, glæder jeg mig nu alligevel til, at sol og sommer tager over.

De første tegn er begyndt at dukke op. Jeg møder typisk kl. 05.15, og på det tidspunkt er det stadig mørkt, men bedst som jeg er godt i gang med de første opgaver på faremarken, inden solen står op, synger fuglene, og de lidt større grise begynder at kigge ud af hytterne.

Det er fantastisk at arbejde med grise på friland, selv efter snart 15 år sammenlagt.

Her ser kørselsvejen fin ud, efter der er kommet halm på.

Mangler én elev

Til jul stoppede vores to elever, én på hver af bedriftens to ejendomme, for at tage tilbage på skolen og passe deres fag. Desværre har vi kun fået én ny elev efter jul, idet den anden hurtigt stoppede.

Det er på den ejendom, jeg er driftsleder, vi mangler én elev, så jeg har selvfølgelig rigtig travlt med først og fremmest at fodre, sætte øremærke i ved faring, strø og bestille foder og i det hele taget at få alt til at spille til dagligt.

Det bliver til nogle lange dage, når ugen byder på 50+ arbejdstimer, men pyt, jeg er jo ung frisk. Vi får nok først en ny elev til sommer, og indtil da får jeg heldigvis hjælp, et kvikfix, kan man kalde det.

Vi har hyret en rumæner, en tidligere ansat som har arbejdet knap fire år som driftsleder på en af de andre gårde tilknyttet Bovbjerg Genetics, og nu har natarbejde på et lager, til at hjælpe til tre timer hver formiddag.

Han vil gerne have de ekstra timer, og enkelte dage kan han tage flere timer, men der er også en grænse, for han skal jo have kræfter til at passe sit andet arbejde.

Min nye medhjælper står for fodringen, og med hans erfaring gik det rigtig hurtigt med at lære vores fodringssystem at kende. Han er en kæmpehjælp for mig og får det hele til at køre ok indtil videre.

12 basser klar til fravænning. Privatfoto

Tre faringshold er flyttet

Sidst i januar begyndte vi at flytte faremarken med 300 enkeltfolde, og senere følger drægtighedsfoldene.

For faremarken drejer det sig om et areal på ca. 30 hektar, mens de drægtige søer lægger beslag på 23 hektar.

Vi flytter søerne til nogle marker, som er placeret ca. 1,5 kilometer fra de nuværende marker, så der vil gå lidt tid med transport.

Vi kan flytte ca. 15 dyr ad gangen med den transportvogn, vi har.

Indtil nu har vi flyttet tre af de i alt seks faringshold. Næste uge tager vi fat på det fjerde faringshold.

De sidste tre faringshold, vi har på den gamle faremark nu, vil vi dele op i fire fravænninger for at øge diegivningsperioden med en uge, så fravænningsalderen kommer op på 11 uger. På den måde får vi større og mere robuste grise, som er endnu nemmere at passe senere.

Det er måske kun midlertidigt, idet vi mangler lidt staldplads, indtil vores nye stald står færdig til sommer. 
Vi er færdige med at flytte til nye marker om ca. seks uger.

Strømaskinen er til undersøgelse.

Fødselsvægten ser god ud

I efteråret havde vi fokus på at få øget den gennemsnitlige fødselsvægt, som i september var nede på 1.420 gram i snit. Derfor hævede vi i en periode fodermængden til de drægtige søer.

De har siden nytår ligget på 1.590 gram pr. gris i snit.  Det er fantastisk at se på de meget pæne grise ved fødsel, der bare vil fremad i verdenen.

Vi vejede krydsningsdyrene (D-TN70) ved fødslen i 12 uger, og det er vi stoppet med. For salgspolte og Landrace-dyrene registrerer vi fortsat fødselsvægt, fordi det indgår i soens indeksberegning.

Efter en god lang periode med høj fodertildeling er vores drægtige søer nu kommet så godt op i vægt, at vi skal passe på, at de ikke bliver fede. Samtidig er både kløver og græs så småt begyndt at gro, og det går de og nipper til.

Det er hele tiden en balancegang. Pt. har vi derfor skåret fodertildelingen ned med 0,5 kg pr. dag i både starten og slutningen af drægtighedsperioden.

For de søer, som er midt i drægtighedsperioden, har vi øget tildelingen af græsensilage, som udmærket kan erstatte en del af kraftfoderet.

Set med økonomiske briller er det rigtig godt, fordi indkøbt foder er  steget voldsomt i pris. Foderet er på et år steget omkring 1,5 kr. for alt foderet, så når man i hele selskabet skal bruge knap 7.000 ton færdigfoder, må vi tage det hele med. 

Det er fantastisk at se på de meget pæne grise ved fødsel, der bare vil fremad i verdenen.

Vi forsætter med ødem-vaccine

Vi vaccinerer fortsat alle grise mod ødemsyge med Vepured, når de er to-tre dage gamle. Vi tror på, det virker, for det er meget få grise, vi finder døde.

Det hele kører meget jævnt på den gode måde i poltestalde og hos slagtesvin, så vaccinen gør altså et eller andet.

Det er planen at forsætte med at vaccinere, også når vi kommer ud på den nye faremark med et lavere smittetryk, og vi samtidig får mere sol, og det bliver mere tørt. Prisen for at vaccinere er 8 kr. pr. gris plus arbejdet, og jeg mener det er en fornuftig måde for at forsikre sig.