Driftsleder: Vi fravænner nogle krabater af grise på 37 kg

Af Michael Krog - fortalt til Stig Bundgaard

Her på Bovbjerg Økologi er det blevet forår. Vi har ingen mudder på transportvejene, bladene på træerne bliver grønne, og grisene trives. Det er rigtig dejligt – det er forår.   

Generelt synes jeg, det kører rimeligt godt allround med grisene, så min plan for det næste stykke tid er ganske enkelt at få produktionen helt op i gear med de små justeringer, det måtte kræve.

Jeg synes, det ser fint ud, for vi har masser af polte til salg, og vi har over længere tid oparbejdet en god stor pulje af Landracepolte, det gør meget nemmere at holde en god høj udskiftning. Både med hensyn til at følge med avlen og at få skiftet de gamle damer ud, som ikke kan følge produktionsniveauet længere.

Man skal være kreativ, når yveret skal deles med 15 andre.

Mudderhuller til søerne

Sidste uge var termometeret helt oppe på 19 grader, og det er en stor omvæltning fra det kolde vejr, vi kommer fra, så i denne en periode skal grisene tilpasse sig det varmere vejr.

De skal også lære at bruge de nye mudderhuller, efter vi har flyttet faremarken. Det kræver lidt arbejde fra søernes side, og hvis det kniber for dem, hjælper vi dem med at grave ud.

Allerede sidst i januar gik vi i gang med at flytte faremark, og vi blev færdig med at flytte alle seks faringshold til den ny faremark for 14 dage siden.

Fredag for fire uger siden fik vi flyttet resten af drægtighedsmarken på en dag, hvor det var solrigt, og vi havde ekstra mandskab til rådighed. De tre foregående ugehold var allerede flyttet.

Dyr fra de 12 folde, tilsammen ca. 180 drægtige dyr, blev flyttet i vores store transportvogn med plads til ca. 25 dyr pr. kørsel. Samme dag flytter vi også hytterne, i alt ca. 16 hytter, på en halmvogn med plads til to hytter ad gangen. Dertil kommer både foder- og vandtrug i hver fold.

På forhånd havde vi lagt delte bigballer ud på den nye drægtighedsmark. Hytterne blev sat ned over ballen, og så sørger søerne selv for at få halmen spredt over de næste par døgn.

Vi har gylte, renracede og TN70-søerne gående i grupper hver for sig, idet TN70-søerne kræver lidt mindre foder end landracerne og samtidig er de mentalt stærkere, hvor landracerne er meget mere ”bløde”.

Lige nu er vi ved at lave de sidste nye mudderhuller på både fare- og drægtighedsmark, så søerne får mulighed for mudderbad og få noget solcreme på sig.

Det sker ved, at vi lægger en vandslange ud langs læhegnet og prikker hul med en kanyle. Så sprøjter strålen halvanden meter ind i foldene, og søerne vil instinktivt rode i jorden og få skabt et mudderhul.
Vi tjekker mudderhullerne dagligt, for hullerne i vandslangen kan godt stoppe til.

Mudderhul til soen på faremarken. Det ligger bagerst i folden. Den sorte slange er der prikket hul i, så den kan forsyne hullet med vand.

Fødselsvægten oppe på 1.675 gram

Sidste uge fik jeg seneste tal for fødselsvægten. Den er nu på i snit 1,675 gram for ca. 100 faringshold i marts. Det er bare lækkert.

Vi får stadig født grise under 1.000 gram, men andelen er markant lavere end tidligere. Så foderstrategien virker.

I september var fødselsvægten helt nede på under 1.400 gram i snit, men især siden december er den steget jævnt. Med den stigende fødselsvægt bør vi snart kunne aflæse i fravænningsvægten.
 
Den positive udvikling for fødselsvægten skyldes helt sikkert, at vi har fokus på fodermængden sidst i drægtighedsperioden, så søerne her får foder nok i den periode, grisene vokser i dem. Samtidig sørger vi for, at søerne ikke bliver for fede midt i drægtighedsperioden.

Det er en balancekunst, hvilket jeg finder vildt sjovt, for der har man virkeligt indflydelse på de kommende resultater.

Det er altid spændende af følge med i, hvad mor skal have at spise.

Fravænningsvægt på 37,3 kg

Lige nu har vi faremarken fyldt helt op med 300 søer. 

Vi fravænnede første faringshold på den nye faremark mandag i sidste uge, og fravænnede grise/kuld var 12,6 i snit for 36 faringer. For TN70-slagtegrisekrydsninger med Duroc var fravænningsvægten 37,3 kg i snit. Vores mål er 30 + kg, så det ser fint ud. Tallene er opgjort på gruppeniveau.

Faringerne forløber ret jævnt, og der er ikke den forskel at se i forhold til den gamle faremark.

For det sidste faringshold på den gamle mark fravænnede søerne i snit 13,2 grise pr. kuld med en fravænningsvægt på 30,5 kg, fordelt på hele gruppen.

Løbninger efter fravænning går rigtig godt pt. Vi løber nok 80 procent af søerne inden for første uge efter fravænning. I gennemsnit går der 6,7 dage, og det er lille et stykke over vores måltal på 5 dage. Så der er grundlag for optimering.

Vi har nogle enkelte søer, som kommer i brunst en-to uger før fravænning, og når vi ser at de er i brunst på faremarken, tager vi ud og inseminerer dem, og efter fravænning flytter vi dem ind i det drægtighedshold, de hører til.

Foderautomat til smågrisene, som de har adgang til, når de er 10 dage gamle. De står ud for der hvor søerne spiser, så der er fire hold grise til en automat.

To nye medarbejdere

Siden sidste blog har vi fået et par nye ansigter i mandskabet på den ejendom, jeg arbejder på.

Rumæneren, som vi ansatte som et kvikfix, var her desværre kun i 14 dage, idet han fik job i Norge med produktion af ørreder.

I stedet for har vi ansat Sanne på fuldtid som all-round medarbejder. Hun har ingen erfaring med grisepasning, men havde lyst til at prøve noget nyt, og hun hjælper blandt andet med at fodre. Til faremarken fastansætter vi pr. 1. maj også Julie, som er faglært.
Det hjælper en del på mandskabstimerne med to nye medarbejdere, selv om det også kræver nogle kræfter at lære folk op - men det er jo en investrering.

Et af de små hyggelige billeder fra vores dejlige hverdag med naturen. Under foder truget sidder en harekilling.