Svær etablering af efterafgrøder: Hvordan gik det, og hvad kan vi lære til næste år?

Af Peter Pinstrup, planterådgiver ØkologiRådgivning Danmark 

Høsten 2023 nærmer sig sin afslutning. Vejret har vist sig som en modstander mod en tør høst, med megen regn i stort set hele landet i løbet af august.

Der er blevet høstet meget vådt korn, som vil kræve tørring, og hvor halmen skal presses, har den megen regn givet ekstra udfordringer. 

Etableringen af efterafgrøderne har igen i år været presset af den sene høst. Datoen står som tidligere fast på, at de pligtige efterafgrøder skal sås senest 20. august, hvis ikke der skal komme ekstra kvotetræk.

Men ser vi bort fra reglerne, så siger fagligheden også, at efterafgrøderne ikke skal sås senere end 20. august. 

Ser man tilbage på året 2023, har det i stor grad været præget af omskiftelige situationer. Fra et vådt forår til en meget tør forsommer, som så er blevet afløst af store mængder regn. Alt dette skal vi lære af, når vi snakker om efterafgrøder. 

Forårssåede efterafgrøder

Ser vi på de efterafgrøder, der er blevet sået i foråret, ser de meget forskellige ud nu. Ikke alle overlevede forsommerens tørke, mens andre har fået nyt liv, efter det begyndte at regne i juli.

Normalt er sikkerheden stor for efterafgrøder etableret i foråret som undersået. Ulempen er at valget af arter er begrænset, hvis vi skal undgå, at det giver høstbesvær. Så det vil overvejende dreje sig om græs og cikorie.

Hvis efterafgrøderne er frivillige, kan der med fordel bruges en blanding med græs og hvidkløver, som vil bidrage med fiksering af kvælstof. Rødkløver kan erstatte hvidkløveren, i høje afgrøder.

Det bedste resultat med en undersået efterafgrøde opnås, ved at den etableres samtidig med hovedafgrøden. Hvis det er rent rajgræs der bruges, kan det blandes med kornet, hvorved der bliver mulighed for at blindstrigle. Ukrudtsharvning efter fremspiring, vil derimod ofte være for hård ved efterafgrøden.

Det er muligt at etablere efterafgrøden ved den afsluttende ukrudtsharvning, men der er risikoen for at fremspiringen mislykkedes større, hvis vi er i en tør periode.  

Efterafgrøder sået efter høst

Med årets regnfulde høstvejr er der mange steder, hvor etableringen af efterafgrøderne er blevet gjort meget tæt på 20. august.

Jo senere etableringen sker, jo mindre bliver den effekt som efterafgrøderne kan levere.

I tabel 1 er vist resultater fra forsøg med efterafgrøder fra 2021, hvor der er sået før og efter høst og sammenlignet med effekten af spildkorn. Det er tydeligt at se, at jo før efterafgrøderne bliver etableret, jo bedre virkning har de.

Forsøgene kørte i to år, og resultaterne viste at der i gennemsnit blev opsamlet ca. 30 procent mere kvælstof, og den samme effekt sås på bundet kulstof pr. hektar ved udspredning før høst sammenlignet med såning efter høst.

Udspredningen skete to-tre uger før høst. I forhold til indbygget kulstof var spildkorn kun 25 procent dårligere end efterafgrøder sået efter høst. 

Tabel 1. Udsædsmængde, spireprocent og udbytter i efterafgrøder sået henholdsvis før og efter høst af hovedafgrøden

Efterafgrøder kræver omhu for gevinst

Efterafgrøder skal planlægges og etableres med omhu, lige såvel som afgrøderne skal, hvis de skal lykkes og give værdi udover at opfylde nogle regler.

En god efterafgrøde er et godt udgangspunkt for næste års afgrøde.

Hvis man arbejder konstruktivt med efterafgrøder på sin bedrift og finder den etableringsmetode, der passer ind, er det ikke bare til gavn for næste afgrøde, men i høj grad også for jorden og dens mikrobielle liv og dermed med til at øge jorden frugtbarhed.