Chefdyrlæge: - Dansk kvægbrug er jo allerede forrest!

Næppe nogen kender dansk kvægbrug bedre end LVKs chefdyrlæge Kenneth Krogh. I 37 år er han kommet ude på staldgangene, og i sine 6 år som teamleder på Seges satte han kursen, når det handlede om sundhed og dyrevelfærd. De sidste 14 år har han som chefdyrlæge i LVK ledet et team af dyrlæger og har stadig den direkte kontakt til landmændene.

- Jeg er så stolt over at arbejde for et erhverv, der er verdensmester på næsten alle områder, men samtidig frustreret over, at det så sjældent bliver anerkendt af politikere og meningsdannere, siger han.

- Besætningerne har forvandlet sig kolossalt i de år, jeg har været med. Dyrevelfærden er steget markant, og det er i meget høj grad erhvervet selv, der har drevet den udvikling. Køerne har fået mere plads i de nye løsdriftsstalde, klovplejen er langt bedre og vi skrider hurtigere ind, når køerne har smerter – og alligevel har vi nedbragt forbruget af antibiotika.

Den frivillige indsats

Ikke mindst landbrugets egen indsats for at få bugt med sygdomme og forbedre dyrevelfærden, giver respekt i andre lande.  En lang række sygdomme – Brucellose, tuberkulose, BVD, IBR med mere – er med succes blevet bekæmpet gennem årene. Det er ikke sket, fordi myndighederne har forlangt det, men takket være landbrugets egen indsats, og i vid udstrækning betalt af landbruget selv. Det samme gælder salmonella, som der ydes en kæmpe-indsats for at bekæmpe nu.

- Den samling, vi har omkring erhvervet, findes ikke tilsvarende ret mange steder, siger Kenneth Krogh.

- Vores kolleger fra hele verden rejser til Danmark for at lære, mens vi efterhånden ikke kan lære ret meget af f. eks. amerikanerne, når det handler om dyrevelfærd og medicinforbrug. Den danske måde bliver virkelig anerkendt i hele verden – desværre bare ikke altid herhjemme.

Landmandens sparringspartner

Siden Kenneth Krogh startede som dyrlæge i 1985, er antallet af besætninger faldet dramatisk. Mens over 30.000 besætninger i 1985 havde malkekøer, er produktionen i dag fordelt på under 3.000 gårde. Det er en helt anden landmand, dyrlægen i dag møder på sine besøg.

- Landmanden er i dag langt mere professionel end dengang, og det er helt bestemt en fordel, også for dyrevelfærden, siger Kenneth Krogh.

- Mens vi som dyrlæger dengang ikke lavede meget andet end at behandle og medicinere dyrene, er vi i dag langt højere grad sparringspartner for landmanden. Vi bruger mindre tid på at behandle sygdomme og langt mere tid på at diskutere med landmanden, hvordan vi undgår sygdomme. Landmanden har sat sig ind i tingene, når vi kører ind på gårdspladsen.

- Han har fået mulighed for selv i et vist omfang at behandle dyrene efter dyrlægens vejledning. Stik imod hvad skeptikerne sagde, har det ikke øget forbruget af antibiotika hos malkekøerne – det er tværtimod faldet. Til gengæld skrider landmanden langt hurtigere ind og foretager smertebehandling, hvilket er ubetinget godt for dyrevelfærden. Som kvægdyrlæger arbejder vi konstant sammen med kvægbrugeren på at forebygge sygdomme, så antibiotika kan minimeres, men det må ikke gå ud over dyrevelfærd, produktion og økonomi.

Færre køer, mere mælk

Antallet af malkekøer er halveret de sidste 40 år, men alligevel er mælkeproduktion større i dag. Det betyder, at klimaaftrykket pr. liter mælk er blevet markant mindre. Alligevel arbejder landbruget på yderligere at nedsætte belastningen.

- Vi er i landbruget helt med på, at klimabelastningen skal ned, men det kommer den altså ikke ved at flytte produktionen ud af Danmark, fortsætter Kenneth Krogh.

- Beregninger viser, vi har et af de laveste klimatryk pr. liter mælk og pr. kilo produceret oksekød, og omverdenen prøver at lære af os. Alligevel taler visse politikere om, at vi skal have færre køer. I mit regnestykke giver det ikke mening.

Den unikke ko

- Vi mangler at få fortalt historien om, hvor unik en ko egentlig er, siger han.

- Den kan som ingen andre omsætte plantedele, der er uspiselige for andre dyr og mennesker, til højproteinrige fødevarer som mælkeprodukter og oksekød. Den vil faktisk kunne omsætte avispapir og kyllingemøg til fødevarer. 

- Derudover er koen enestående, når det handler om at afgræsse og pleje arealer, som ellers vil springe i krat. Selvfølgelig skal man tale om klima, men ikke så unuanceret. Vi skal skabe en balance mellem mange forskellige interesser – kravet om gode, sunde fødevarer, om at bevare enge og andre naturområder. Og, ja, så er vi altså også nogen, der hellere vil køre lidt mindre i bil end undvære en god bøf en gang i mellem. Det skal de tre procent af danskerne, der er veganere, da ikke have lov at stå i vejen for.