Af Søren Søndergaard, formand, Landbrug og Fødevarer
For landmænd er der mange vigtige begivenheder i løbet af et år. Der er såning. Der er høst. Og så dyrskuerne. Da jeg var dreng, var jeg med min far på dyrskue hvert eneste år. Det var stort, for det lokale dyrskue er en meget vigtig begivenhed i enhver landmandsfamilies årshjul.
Her er nogle dage, hvor man lader stald være stald, og mark være mark. Hvor man for en stund glemmer alle bekymringer om tørke, faldende mælkepriser og alt muligt andet - og drager af sted til et slaraffenland med dyr, mennesker, mad, musik og glæde. Og det er jo netop det, et dyrskue kan: Det kan samle, bringe mennesker sammen, og det kan skabe stolthed for landbruget.
Der har været dyrskuer i Danmark i flere end 200 år. Og de er muligvis vigtigere end nogensinde: På Morten Korchs tid havde de fleste danskere et forhold til landbruget. De fleste kendte en landmand. Og man vidste, hvordan en grisestald så ud, og hvornår der var høst. I dag har mange mennesker måske stadig et forhold til landbruget. Men det er ofte baseret på fordomme, fordi de aldrig har været i nærheden af en landbrugsbedrift.
Vi er lige så stolte af vores erhverv, som landmændene var på Morten Korchs tid. Og vi er hver eneste dag i gang med at skabe udvikling og med til at finde ud af, hvordan vi kan gøre det hele lidt bedre, smartere og mere effektivt. Det vil vi gerne vise frem på dyrskuer.
Derfor er vi glade for, de er så stort et tilløbsstykke for rigtig mange danskere. I år har jeg været på Det Sønderjyske Fællesdyrskue, Det Fynske Dyrskue og Landsskuet i Herning. Til de frivillige, arrangørerne og gæsterne der og på alle de andre dyrskuer: Tak for indsatsen. Tak for fremmødet. Tak for dialogen og åbenheden.
