Tidligere på ugen mistede 9 naturplejende ungdyr livet formentlig fordi, de blev angrebet af en ulveflok. Tre lå dræbt i marken, seks var så sårede, at de måtte aflives, og to er pist væk – gemmer sig formentlig på forsvarets arealer ved Blåvand, hvor det fandt sted. DNA-prøverne vil om nogle uger vise, om man med sikkerhed kan sige, at det var ulve. Mistanken er stærk, for som en skriver på Facebook, var det nok ikke en flok puddelhunde.
Det opsigtsvækkende ved angrebet er dels, at dyrene af racen galloway, der er angrebet, er så store, dels at der tilsyneladende har været en flok ulve på spil.
Mere om dette tema
En ulv er på størrelse med halvanden schæferhund og ungdyrene vejede ifølge ejeren cirka 280 kilo. På nogle af dyrene var det tydeligt, at de var bidt både i ben og mave, som om et eller flere dyr har holdt fast i benet mens et eller flere andre dyr har bidt i og ædt af dyret. Billederne er stærke.
Nu er resten af dyrene taget hjem fra området og udretter ikke den naturpleje, som var tiltænkt og som samfundet skriger efter.
Ikke ulveudpeget
Det formodede ulveangreb fandt sted op til et sommerhusområde på forsvarets arealer. Området er ikke udpeget som ulveområde. På den baggrund lyder det altså voldsomt, at ni dyr mistede livet. Måske skulle man overveje at udpege det til ulveområde. I udpegede områder kan man få tilskud til ulvesikre hegn til får og geder. Det kan man altså ikke i området med det seneste angreb, og da det er kvæg, der er angrebet, kan man i øvrigt ikke engang i et udpeget område få tilskud til ulvesikre hegn. ”Tilskud gives udelukkende til indhegning af mindre husdyr som får og geder og ikke større husdyr som køer og heste, da det er yderst sjældent, at disse angribes af ulv” skriver Miljøstyrelsen.
Hov – her er der vist behov for en revidering. Ni mistede dyr på en gang kan vel ikke kaldes sjældent.
Andre naturplejere i området ved godt, at der er ulve. De har også mistet dyr, bare ikke så mange på en gang som i det seneste angreb. Nogle har for egen regning lavet ulvesikre indhegninger – ikke rundt om tusindvis af hektar, men rundt om arealer, hvor ungdyrene kan være om natten. Det koster dem penge og arbejde med at lukke dyr ud og ind hver dag.
Når private kaster over 100.000 kroner efter bedre hegn og mere arbejde til sig selv, så er der nok noget om, at der er et problem. Derfor må det være relevant at spørge, om disse naturplejere ikke skal behandles på samme måde som landmænd med får og geder i udpegede områder. Altså have hjælp til hegn.
Miljøstyrelsens regler var muligvis gode nok engang, hvor der ikke var så mange ulve. Meget tyder på, at det har ændret sig, og reglerne trænger til en revision.
Man kan også overveje at tillade regulering af ulvene, hvis de nu er så mange, at de kan jage i flok og give ni dyr dødsstødet på en enkelt nat.
Afstand
Jeg bor i Nordsjælland og her er der ingen ulve. Biologer har også overbevist os om, at ulve ikke er farlige for mennesker, at de ikke går til angreb på mennesker. Mennesker er jo større end får og geder – voksne mennesker i hvert fald.
På afstand af ulve er det nok også lettere at blive overbevist om det.
Ikke desto mindre kan man godt tænke, at når en formodet ulveflok kan dræbe kvæg på 280 kilo, så skal man måske ikke lade barnevognen stå ude eller sende børnene på telttur med spejderne i de vestjyske skove og naturområder.
Hvad tænker mon naboerne i sommerhusområdet til det seneste angreb?
Men for at opsummere er opfordringen til politikerne med Ugen på Spidsen denne gang:
- Overvej om ulve skal reguleres i takt med stigende bestand – hvis det var ulve i Blåvand, er det på tide at regulere
- Overvej om kvægbrugere ikke har behov for samme tilskud til hegn som mindre dyr
- Overvej om flere områder skal udpeges som ulveområder
- Overvej, hvad det betyder for naturpleje, når kvægbrugere ikke tør sende kvæg ud på naturarealer
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer