Det er lidt med ulve som med konsekvenserne af politikernes klimaambitioner; Man bliver nødt til at have en redelig debat, ellers forsvinder den folkelige opbakning.
Hvis man står på Christiansborg Slotplads på en dejlig solskinsdag, kan man godt blive glad for vores hovedstad. En kosmopol i international klasse, et gastronomisk mekka og en kulturens smeltedigel.
Pladsen emmer af historie og har udsyn til nogle af Københavns historiske landemærker. Lukker man øjnene, kan man for en stund helt glemme den perlerække af tonstunge granitkugler, der i 2019 blev sat op for at skærme vores parlament mod terrorens trusler. En lidt ubekvem flænge i storbyidyllen.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
Måske miljøminister Magnus Heunicke (S) engang imellem tager den korte spadseretur fra sit ministerium og over på Christiansborg Slotsplads for med lukkede øjne at betragte verden. I hvert fald virker det til, at den taktik er i brug, når det gælder spørgsmålet om ulve, for selv om virkeligheden trænger sig på - men det er selvfølgelig i Jylland - og selv om en nærmest samlet sagkundskab er kommet med entydige anbefalinger, ja, så virker det som om, ministeren med sine lukkede øjne faktisk synes, at det går helt godt.
Væk er den virkelighed, at antallet at ulveangreb - i Jylland - er stigende.
Væk er den virkelighed, at de fleste af disse ulveangreb - i Jylland - sker uden for de såkaldte ulvezoner, hvor man kan få tilskud til en beskyttende indhegning af sine dyr. Væk er den virkelighed, at Vildtforvaltningsrådet faktisk for to år siden kom med en række anbefalinger til, hvad man kunne gøre ved problemet - i Jylland.
Men kun hvis man lukker øjnene, kan man få denne virkelighed til at forsvinde for en stund. Så snart man igen indtræder i den virkelige verden, maser problemerne sig på.
Kort fortalt er det, at et stigende antal ulve står bag et stigende antal angreb mod dyr, primært får og lam, og at langt de fleste sker uden for de ulvezoner, som dyrene altså ikke er så venlige at holde sig inden for. Uden for zonerne kan man ikke få tilskud til beskyttelseshegn, så der stiller fåreholdere så at sige en buffet op for den voksende ulvebestand.
Det er, som om ulve er noget, man ikke må diskutere. I hvert fald hvis man mener, at de ikke bare skal have frit spil. Enhver snak om en begrænsning eller en form for regulering af eksempelvis problemulve, og så flyver eder og forbandelser gennem æteren.
Måske det er årsagen til, at minister Heunicke til DFs Pia Kjærsgaard har givet et aldeles intetsigende ikke-svar på helt relevante spørgsmål i den sag. Han følger udviklingen og tager løbende stilling, som det hedder, og henviser i øvrigt til opdaterede hjemmesider, vidensindsamling og dialogmøder.
Men kære Magnus Heunicke og velmenende debattører i øvrigt: Bestanden af et fredet dyr som ulven vil vokse hele tiden, fordi ulven ingen naturlige fjender har. Disse dyr skal leve af noget, og det vil give afgrænsningsproblemer - og voksende til langt mere, end hvad vi ser i dag.
Åbn nu øjnene, og tag den diskussion. For den kommer, men jo længere man venter, desto mere skinger bliver den.
