Skat havde ikke ret i, at Bent Ulbæk Povlsens landbrug var hobby. Nu får landmanden både sine penge retur og sagsomkostningerne betalt. I sidste ende er det skatteborgerne, der kommer til at betale for Skats uberettigede mistanke.
"Jeg vidste, at jeg havde en god sag. Nu får jeg mine penge tilbage og kan lægge sagen bag mig«.
Det er en lettet Bent Ulbæk Povlsen fra Østermarie på Bornholm,der kan fortælle, at han 24. august fik besked om, at Skat havde taget fejl. Nu kan han se frem til at få sine fejlopkrævede skattepenge tilbage.
I alt drejer det sig om 160.000 kr., som han helt efter bogen trak fra i skat tilbage i 2011-2013. Flere års tovtrækkeri har Landsskatteretten nu afgjort i Bent Ulbæks Povlsens favør. Dertil kommer, at Skat også skal betale sagsomkostningerne og det fulde beløb til den skønsmand, der blåstemplede Povlsen ejendom på 12 hektar som et erhvervsmæssigt landbrug.
Kræver fradrag tilbage
At der overhovedet kom en skattesag ud af det skyldes, at Bent Ulbæk Povlsen i 2011 stoppede med sin årlige produktion af 1.800 slagtesvin for i stedet at bruge kræfterne på et stutteri med Dansk Varmblod og hestepension.
I efterdønningerne af finanskrisen er der kun beskeden efterspørgsel på rideheste, og landbruget giver derfor underskud i de første år efter omlægningen. I 2015 siger Skat stop og kræver fradraget tilbagebetalt med den begrundelse, at stutteriet var ren hobby og ikke kunne karakteriseres som et erhvervsmæssigt drevet landbrug.
Syn og skøn afgørende
De fulde sagsomkostninger er ikke opgjort endnu, men sammen med udgifterne til skønsmanden ender det på anslåede 140.000 kr. I Skat skal man altså åbne kasseapparatet igen og dels returnere de 160.000 kr., dels smide næsten lige så meget oveni som dækning for Povlsens udgifter. Penge, der ganske vist hele tiden har været Bent Ulbæk Povlsens, men det ændrer ikke på, at den 69-årige landmand er godt tilfreds.
Landsskatterettens afgørelse, der betyder, at Skat må tilbagebetale pengene og betale sagsomkostningerne. En regning, der nu ender hos skatteyderne, fordi Bent Povlsen skulle bevise, at han var landmand.
Det kan blive dyrt for en deltidslandmand, hvis Skat sætter spørgsmålstegn ved, om landbruget er et rigtigt landbrug. Ikke mindst, når det er Skat selv, der besvarer spørgsmålet og ofte underkender, at landbruget er drevet erhvervsmæssigt og dermed kan omfattes af den særlige lempelige skattepraksis for deltidsbrug.
Det springende punkt er, om driften opfattes som et erhvervsmæssigt landbrug eller som en hobby. Hvis det er et erhvervsmæssigt landbrug, kan ejer trække et eventuelt underskud på driften fra i sin indkomst og på den måde slippe billigere i skat.
Er driften derimod hobby, kan underskuddet ikke trækkes fra, og så bliver det lige pludselig meget dyrere at bo på landet. Dermed er hobbyen, som landbruget nu lige pludselig er blevet til, en dyr fornøjelse. For Bent Povlsens vedkommende var det nødvendigt at hyre en skønsmand for at overbevise Skat om, at hans ejendom var et landbrug.
En sejr for seriøse hesteavlere
Alle deltidsbedrifter kan havne i Skats hobbyfælde, men stutterier er særligt udsatte, fordi det nærmest er umuligt at skabe overskud i de første tre år.
"Skat følger nøje med i, når virksomheder har haft tre år med underskud, og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at der er en vis "misundelsesfaktor" i sagsbehandlingen. Der er selvfølgelig også brodne kar som forsøger at få skat til at betale for deres hobby. Men den omtalte skattesag er en sejr for alle professionelle hesteavlere. Det er en sejr for den sunde fornuft", siger næstformand i Dansk Varmblod, Per Springborg.
Faktaboks
De fulde sagsomkostninger er ikke opgjort endnu, men sammen med udgifterne til skønsmanden ender det på anslåede 140.000 kr. I Skat skal man altså åbne kasseapparatet igen og dels returnere de 160.000 kr., dels smide næsten lige så meget oveni som dækning for Povlsens udgifter. Fradraget har altså hele tiden været Bent Povlsen, men nu skal Skat - og altså i sidste ende skatteyderne - betale dagnes omkostninger.
