Teknikker i laboratoriet kan ikke umiddelbart udnyttes i praktisk avlsarbejde. Arkivfoto: LandbrugsMedierne.En ting er at få noget til at virke i en cellekultur i et laboratorium. Noget andet at få gavn af det i en grisestald.
Derfor mener chefforsker Mark Henryon, Avl & Genetik, heller ikke at gen-editering er lige på trapperne i praksis.
- Der er både mange praktiske og lovgivningsmæssige forhindringer, understreger han i en kommentar til de nye resultater.
Med teknikken i gen-editering kan man i teorien ændre grises gener i laboratoriet og derved opnå en bestemt effekt.
Problemet er, at man som udgangspunkt ikke ved, hvad der skal ændres og heller ikke ved, hvilken effekt man opnår, og heller ikke hvilke bivirkninger man får med i købet.
- Desuden bliver gen-editering betragtet på lige fod med gen-modificering, som det er meget vanskeligt at få tilladelse til i EU, siger han.
Når det så drejer sig om at få resistens mod et virus, så skal man huske, at virus muterer.
- Selvom man måtte have held med at lave ASF-resistente grise, så er det ikke sikkert at grisene vil være resistente mod fremtidige ASF-stammer, siger Mark Henryon.
Alligevel understreger han, at gen-editering er en meget interessant teknologi, som det er værd at holde øje med, men der går mange år før det bliver en del af avlsarbejdet.
Kommentarer