Porc-Ex overrasker med en prisstigning på puljegrise efter længere tids prisnedtur.
Ganske vist var der i indeværende uge skåret 260 kroner af prisen på en puljegris hos griseomsætteren Porc-Ex i forhold det højeste prisniveau i forsommeren, og normalt sætter prisstigninger på smågrise først ind senere på året.
Derfor er torsdagens udmelding om en stigning på puljegrise en solid overraskelse.
Porc-Ex-puljegrisene stiger i den kommende uge med 10 kroner til 580 kroner.
Noteringen hos SPF for puljegrise forbliver på 625 kroner, mens den beregnede notering også er uændret - i næste uge er noteringen 507 kroner.