Foran 650 landmænd i Agerskovhallen mandag aften gentog fødevareminister Jacob Jensen (V) tidligere meldinger om, at en kommende CO2-afgift på landbruget ikke må koste arbejdspladser. En såkaldt ”kølediskmodel” er i spil, lød det fra ministeren.
Nytårskuren i Agerskovhallen er tilbage.
Det landbrugspolitiske debatmøde, der altid ligger i begyndelsen af januar, har tradition for at kunne tiltrække mange deltagere, og mandag aftens møde var ingen undtagelse. 650 var mødt op, og der var ikke plads til flere, så cirka 100 så med hjemmefra via streaming.
I år var det den nye fødevareminister Jacob Jensen (V), der skulle holde den politiske hovedtale til
Nytårskuren
Møde der arrangeres af Landbrug & Fødevarer Syddanmark, og som finder sted i starten af januar i Agerskovhallen i Sønderjylland.
Mødet har også tradition for at byde på et stort navn fra den politiske verden. I de senere år har Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager holdt den politiske hovedtale.
nytårskuren. Og han kom ikke uden om at skulle tale om det helt store politiske emne for tiden, når man taler landbrug. Nemlig en CO2-afgift på landbruget.
Fra Jacob Jensen lød det, at skal man nå målet i landbrugsaftalen fra oktober 2021 om, at landbruget skal have reduceret sin udledning af klimagasser med 55-65 procent inden 2030, så kræver det, at man tager mange løsninger i brug.
- Lige så mange som vi kan. Og en af dem er CO2-afgiften. Det bliver en realitet. Og her skal I også indgå som en vigtig del af løsningen, sagde Jacob Jensen.
Må ikke koste arbejdspladser
Han fremhævede, at det for ham i den forbindelse er vigtigt at slå fast, at der i regeringsgrundlaget står, at en sådan afgift ikke må forringe dansk landbrugs konkurrenceevne, og den må ikke koste jobs.
- Og pengene som i givet fald bliver hentet ind, skal blive i erhvervet, og geninvesteres i nye muligheder, sagde ministeren.
Han fortalte, at man i regeringen nu afventer anbefalingerne fra det såkaldte Svarer-udvalg, som regeringen har bedt om at præsentere forskellige scenarier for, hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbruget.
- Først derefter træffer vi en politisk beslutning på baggrund af de hegnspæle fra landbrugsaftalen, som jeg her har ridset op, sagde han.
Åbner op for ny model
I den efterfølgende debat blev ministeren spurgt ind til, hvordan han vil sikre, at man laver en afgift, der ikke kun rammer danskproducerede fødevarer, mens udenlandsk producerede varer går fri.
- Jeg bliver nødt til at insisterer på det, som står i vores regeringsprogram. Det er vores hegnspæle. Derudover er det også det, som nogle kalder ”kølediskmodellen”, som er en ekstra ting, der er kommet på, og den er også kommet med i kommissoriet (til Svarer-udvalget, red.), hvor man kan kigge på, hvordan man eventuelt kan lægge afgiften på forbrugsleddet.
- Jeg siger ikke, at det er det, som kommer til at ske, men jeg siger bare, at det er den mulighed, som der også er taget med i det arbejde, som de skal komme med, sagde Jacob Jensen.
Der var fuldt hus i Agerskovhallen til nytårskuren, der bliver indviet med et sønderjysk pølsebord. Foto: Lasse Ege Pedersen
Drog lettelsens suk
Også Landbrug & Fødevares direktør Merete Juhl kom omkring klima og CO2-reduktioner i Agerskovhallen, da hun var på scenen. Hun kom ind på, at under valgkampen herskede der en fortælling om, at en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer er den eneste vej, hvorpå man kan nå målet fra om at få reduceret landbrugets udledninger.
- Men det er forkert, sagde Merete Juhl.
Hun forklarede, at man under valgkampen hos Landbrug & Fødevarer kunne stå at "rive sig selv i håret", når man fulgte debatten, og det ikke så ud som om, at alle var klar over, hvor meget der bliver gjort i landbruget for at sænke CO2-udledningerne. Også selvom medarbejderne i Landbrug & Fødevarer, ifølge Merete Juhl, arbejdede i døgndrift under valgkampen for at gøre opmærksom på det. Hun remsede op, at der er mange løsninger, som kan tage i brug for at komme i mål. Blandt andet foderblandinger, genetik, pyrolyse, nye proteiner, biogas og nye energiformer.
Efter regeringsdannelsen er hun dog blevet mere positiv.
- Jeg må sige, at vi på mange måder drog et lettelsens suk i Landbrug & Fødevarer, da vi læste regeringsgrundlaget. Der er bestemt tidsler, men jeg lover jer, det kunne have set meget mere sort ud, sagde Merete Juhl med klar adresse til, at hvis det var endt som en ren rød regering.
Ifølge L&F-direktøren er det helt centralt, at der i regeringsgrundlaget er kommet en linje med, hvor der står, "at regeringen noterer sig", at landbruget selv har høje ambitioner for den grønne omstilling.
- Det er positivt, at det hen over midten i dansk politik bliver anerkendt, at vi er i fuld gang, og vi gerne vil omstille og udvikle. Som det står i regeringsgrundlanget, så er vejen frem udvikling og ikke afvikling. Det er et vigtigt udgangspunkt for samarbejde mellem regering og erhverv, lød det fra Merete Juhl, der dog også sagde, at ét er pæne ord på et papir, noget andet er, om der også kommer handling bag.
Erkender afgift kommer
Hos Landbrug & Fødevarer erkendte man under valgkampen, at en CO2-afgift på landbruget dog kommer, da der er stort politisk flertal for den. Man vil derfor gerne indgå i en dialog omkring den,
Merete Juhl lod dog i Agerskov forstå, at Landbrug & Fødevarer bestemt ikke har ændret holdning til, at man stadig synes, at det er en dårlig idé.
- Jeg vil gerne slå fast, at en høj CO2-afgift kommer til at få meget store negative konsekvenser.
- Landbrug & Fødevarer kommer aldrig til at sige, at det er en god vej frem til at nå målet. En høj CO2-afgift kan blive dødsstødet for store dele af dansk fødevareproduktion. Det vil betyde udenlandske fødevarer i supermarkederne, og et stort tab af arbejdspladser i landdistrikten. Det er simpelthen ikke ansvarlig klimapolitik, sagde Merete Juhl.
Fra Landbrug & Fødevarer er det planen, at man om kort tid præsenterer sin egen klimaplan med bereninger, som skal vise, hvordan man kan nå i mål med reduktionerne af klimagasser fra landbruget.
