Landbrugsprofil fra Nordea skifter til rådgivningsfirma

Mangeårig områdedirektør for Nordeas landbrugsaktiviteter på Sjælland og Lolland-Falster bliver partner i privat rådgivningsfirma.

Områdedirektør for Nordeas landbrugskaktiviteter, Per Meinert, forlader sin direktørpost og bliver ny parrtner hos landbrugsrådgiverne Boje & Ladekjær.

Her skal Per Meinert ifølge en pressemeddelse fra rådgivningsfirmaet fortsætte i det spor, han allerede bevæger sig på, nemlig inden for rådgivning om virksomhedsøkonomi, strategi, investeringer, generationsskifte, finansiering, bestyrelser, ESG og rapportering til pengeinstitutter.

- Han har stærke ledelsesmæssige kompetencer via lederjobs i de sidste 17 år. Det er med stor glæde, at vi sammen med Per, tager endnu et skridt i udviklingen af Boje & Ladekjær, udtaler partner Kim Ladekjær i meddelelsen fra selskabet.

En bredt funderet sparringspartner

Kunderne har generelt en tydelig ambition om at bygge ovenpå professionaliseringen af deres virksomhed og organisation, og den ambition supplerer Per Meinert godt, forklarer partner i Boje & Ladekjær, Rasmus Lind Pedersen.

- I dette arbejde er Per et af landets bedste bud på en erfaren og bredt funderet sparringspartner, siger han.

Per Meinert har rødder i landbruget, rådgivningsbranchen og den finansielle sektor. Han er oprindeligt uddannet agronom og tidligere landmand.

Det har ført ham til stillinger i blandet andet DLG, Agrovi, VKST og senest Nordea, hvor han de seneste otte år har været områdedirektør for Nordeas landbrugsaktiviteter på Sjælland og Lolland-Falster.

Boje & Ladekjær blev i 2017 stiftet af tre konsulenter, Lars Boje, Kim Ladekjær og Rasmus Lind Pedersen.

/rost

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle