Ny foderplan gav mere mælk de første fire uger

Hvis alle andre køer er som dem på Danmarks Kvægforskningscenter, kan der være god grund til at lægge en ny foderplan for goldkøerne i close-up perioden, for det vil give mere mælk i de første fire uger af laktationen. Det viser nye resultater fra forskningscentret.

Kort fortalt fik køerne ekstra AAT fra majsgluten og kartoffelproteinkoncentrat og højere kraftfoderandel i close-up perioden. Det resulterede i øget foderoptagelse og 3,9 kilo mere mælk per dag i de første fire uger af laktationen sammenlignet med kontrollen. Råmælksmængden blev reduceret, men råmælken havde højere koncentration af protein. Forskellen i fodringen lå i AAT-indholdet i foderet i close-up perioden.

- Jeg tør ikke love, at alle mælkeproducenter kan hæve mælkeydelsen med 3,9 liter mælk, for besætningen på Danmarks Kvægforskningscenter er jo speciel, men det viser en retning, siger Niels Bastian, chefkonsulent hos Seges.

Timingen er det nye

At køerne har brug for mere protein og energi op mod og omkring kælvning er ikke nyt, men det er sammensætningen og timingen, der er det nye i forsøget.

- Køerne rammes mere af sygdomme omkring kælvning, og derfor er det vigtigt med et godt immunforsvar, og immunforsvaret bruger bjerge af aminosyrer, som de jo har fået i forsøget med det ekstra AAT, uddyber Niels Bastian.

Han ser også fordele i forhold til miljøudfordringen med ammoniak.

- Jo mere protein foderet indeholder, des større ammoniakudledning. Mange tør ikke sætte proteinindholdet lidt ned igennem laktationen, fordi de er bange for at miste mælkeydelse. Meget proteinforbrug er psykologisk – og her har vi måske et værktøj, hvor man kan give ekstra protein i tre uger i stedet for at overfodre i hele laktationen, siger han.

Specialblanding

En af udfordringerne er, hvordan man kan lave close-up rationen med ekstra AAT i praksis. Det kan være svært at ramme den rigtige sammensætning, når man skal bruge små mængder af hver ingrediens. Derfor håber Niels Bastian, at man kan få grovvarehandlen til at lave et kraftfoderprodukt med det rette indhold, som blot kan blandes med majsensilage.

- Det ville løse de praktiske problemer, siger han.

Økonomi

Hvordan økonomien er i at fodre som i forsøget afhænger af, om den højere mælkeydelse fortsætter ud over de fire uger. Kartoffelproteinet koster 15 kroner per kilo.

- Det er dyrt foder, men vi kan godt dække udgiften med den højere ydelse. Man skal dog helst også tjene lidt ekstra, og det forudsætter, at mælkeydelsen er højere også efter de fire uger, vi har målt. Det ved vi endnu ikke, om den er, men der er gode chancer for det, siger Niels Bastian.

Skal prøves i praksis

Lige nu er Seges og Aarhus Universitet, som har lavet undersøgelsen, ivrige efter at afprøve konceptet i praksis hos mælkeproducenter.

- Måske virker det bedst, hvis man står med en besætning med lavere eller moderat ydelse. De, der har en høj ydelse, gør måske noget af det allerede. Det vigtigste er at komme i gang med fasefodring i goldperioden, og når man er i gang med det, kan man prøve at forfine sammensætningen, siger han.

Hør mere

Hør indlægget på fodringsdagen 5. september.