Fosforbelastning: Her hjælper bønner

Med skærpelsen af fosforloftet skal kvægbrugere finde yderligere 34.000 hektar til at køre gyllen ud på, hvis ikke erhvervet formår at sænke gyllens fosforindhold på anden vis.

Ifølge Henrik Martinussen, Seges, der fortalte om det på grovfoderseminaret i begyndelsen af februar, kan nogle også arbejde med foderplanen, så fosforindholdet kommer ned under normen, og så kan man korrigere ved en såkaldt Type 2-korrektion.

Fosforindholdet i gyllen er steget i de senere år, blandt andet fordi GMO-soja i høj grad er taget ud af foderplanen og erstattet med raps, der har et langt højere fosforindhold. For 10 år siden var der cirka 4 gram fosfor per kilo tørstof i foderrationen, mens der i dag er cirka 4,5 gram, en stigning på over 10 procent.

Hestebønner

Ifølge Henrik Martinussen er hestebønner et af de fodermidler, der kan få fosforindholdet i foderet og dermed også i gyllen ned.

- Hestebønner er gode til kvæg, men der er også grænser for, hvor mange hestebønner der er plads til at dyrke, siger han.

Et andet fodermiddel er kornbærme, men det findes der heller ikke uendelige mængder af. Tværtimod.

Lavere proteinindhold

En tredje vej at gå, hvis man vil slippe for at have mere jord eller forære gyllen væk, er at sænke proteinindholdet i foderrationen.

- Proteinrige afgrøder indeholder mere fosfor, bortset fra soja, forklarer han.

Gennemsnittet af danske mælkeproducenter kan godt sænke proteinindholdet lidt, men der er også en nedre grænse, som er svær at definere. Der er allerede et mål om at sænke proteinindholdet til højst 17 procent råprotein. En fordel ved dette tiltag er, at det også virker i forhold til kvælstofudledning.

Hvis råproteinindholdet i foderrationen er lavt, er det en mulighed at kompensere lidt ved at tilsætte urea.

Hjemmeavlet foder

Henrik Martinussen peger også på, at en høj andel af hjemmeavlet protein kan resultere i mindre fosforoverskud, for eksempel ved at øge brugen af kløvergræs. Man skal dog være opmærksom på, at kvaliteten af protein i ensilage ikke er den samme som i raps- og sojaskrå.

Nogle mælkeproducenter vil kunne levere gylle til biogas og slippe af med fosfor på den måde, hvis altså gyllen ikke kommer tilbage til bedriften.

Endelig er det værd at nævne, at højere fodereffektivitet vil mindske problemet med fosforoverskud.

Vedrører flere end hver anden

Der var allerede sidste år 1.262 kvægbrug, der har brug for ekstra jord til gylle grundet fosforloft. Med det nye fosforloft stiger antallet til 1.550 kvægbrugere, hvilket er flere end hver anden og 300 flere end hidtil.

Type 2-korrektionen kan anvendes, hvis ydelsesniveau, fodermængde og foderets sammensætning giver en udskillelse, der afviger fra normtallet, men tallene skal dokumenteres ved foderkontroller og i DMS.

Der er 25-30 procent af kvægbrugerne, som ligger under normtallene. De vil kunne lave en Type 2-korretkon, og flere vil kunne gøre det, hvis de ændrer på fodringen.