Selvom det kan lyde som marginaler, at fosforloftet skærpes med nogle få kilo pr. hektar, så får det betydelige konsekvenser for en stor del af de danske mælkeproducenter i de kommende år.
En beregning fra Seges viser, at der med normen fra 2019/2020 er 1.262 mælkeproducerende bedrifter, som har brug for at afsætte fosfor via husdyrgødning. Det vil med de kommende års skærpelser stige til 1.550 bedrifter. Arealbehovet til afsætning af husdyrgødning vil samtidig stige fra 106.091 hektar til 140.192 hektar, viser Seges’ beregning.
Kamp om arealerne
Skal man afsætte husdyrgødning, kan det ske via leje eller køb af jord eller gylleaftaler. At skaffe et større udbringningsareal vil ikke være lige let alle steder. Ifølge Seges er der i husdyrtætte kommuner som Vesthimmerland, Esbjerg og Varde allerede lagt beslag på 70 til 80 procent af harmoniarealet. Bedre ser det ud i Assens og Vejle kommuner, hvor halvdelen af harmoniarealet allerede er beslag- lagt.
Kig på fodringen
Man kan via fodringen reducere fosforniveauet ved eksempelvis at inddrage kornbærme og hestebønner. Kan man påvise et lavere fosforniveau end normtallene, kan man lave en type 2 korrektion og få lov til at udbringe mere husdyrgødning pr. hektar.
Ifølge Henrik Martinussen, seniorkonsulent hos Seges, er det især det hyppige og store brug af raps, som over de seneste år har øget indholdet af fosfor i gødningen. Derfor er det også rapsen, man skal søge at erstatte, hvis man vil reducere fosformængden i foderet.
Da protein og fosfor følges ad, kan man også overveje at reducere rationens niveau af protein.
Man kan også vinde små marginale enheder på at fodre med hvede fremfor eksempelvis rug.
Relaterede artikler
Kommentarer