Landmand: Tiden gik lige i stå, da jeg blev kåret som årets læremester

Af Christian Højgaard Weigelt – fortalt til Peter W. Mogensen

For snart tre år siden bankede Michelle på vores stalddør og spurgte efter en elevplads. Den fik hun, og hun har været her det meste af hendes uddannelse til landmand, som hun afsluttede i sidste uge.

Før Michelle kom her solgte hun Ecco sko, så det var lidt af et brancheskifte. Men hun trives med landbruget og er vokset med opgaverne.

Hun dimitterede fra Bygholm Landbrugsskole og min hustru og jeg var inviteret med til dimission. På Bygholm Landbrugsskole kårer de hvert år den bedste læremester efter indstilling fra eleverne. Jeg blev noget overrasket og meget overvældet, da Michelle fortalte, at hun havde indstillet mig, og at jeg var blevet udvalgt som en af seks finalister.

Michelle havde vist billeder og samlet information om os og tiden her på gården, som de andre kunne se og vurdere. Og jeg må sige, at tiden gik i stå et kort øjeblik, da forstanderen nævnte mit navn. Jeg er meget beæret over titlen, og det har i den grad givet mig en bekræftelse af, at vi er på rette vej med det vi gør her på gården.

Jeg kan godt lide at have landbrugselever. De har forskellige baggrunde og det skal man kunne rumme som arbejdsgiver, men det er givende for mig med de unges input. Vi har normalt altid to elever, men i år er det faldet sådan ud, at vi har to elever på skole og to i arbejde på gården.

Når jeg ser og hører, at landbrugsskolernes klasser bugner af elever, så bliver jeg optimistisk for vores fremtid. Vi kan få så mange input fra de unge, og de har en fed gejst.

Troldmandens honning

I min første blog skrev jeg, at jeg havde købt 15.000 bier og en masse bistader. Nu har vi slynget det første honning! Jeg har dannet makkerskab med en rutineret biavler, som jeg kalder for troldmanden.

Vi fik slynget 52 kilo honning i første runde, og vi satser på at kunne sælge det til en lokal kro, som ligger en kilometer herfra. De kan godt lide vores historie med bierne, og de køber meget gerne lokale fødevarer.

Jorden kan holde vand

Der er ikke sket så meget, for der har jo bare været godt vejr. Jeg har ikke taget andet slæt endnu, for der var ikke noget at køre efter. Men vi forventer at tage det på lørdag, hvor vi får det pudset af og skabt en ny start for græsset.

Majsene har virkelig nydt godt af det her vejr. De står virkelig godt. Jeg kan ikke vande, så afgrøderne er overladt til sig selv. I år har jeg fået syn for, at vi har en god og sund jord. Vores vårbyg, som nok er hårdest ramt, har fået lejesæd. Det plejer at være træls, men i år er jeg stolt af. 

Det vi gør med jorden, er med til at gøre, at jorden kan holde på vandet og klare sig igennem lang tid uden nedbør. Det er ikke bare det, jeg gør og skal til at gøre fremover, men gevinsten af de foregående generationers arbejde. Jeg skal ikke gøre det dårligere end dem.

Vi har fået anlagt et spor i landskabet og i den forbindelse faldt jeg over en rød massey ferguson, som jeg købte. På en måde passer den godt til vores regenerative rejse, hvor vi kigger tilbage i tiden, og ser på det gode, gamle håndværk. Fergusonen skal bruges til at pleje sporet, og min søn har indvilget i at stå for det.

Fælles definition af biodiversitet

For nyligt mødtes jeg med de øvrige landmænd, som er med i Arlas projekt om regenerativt landbrug. Vi mødtes hos en af de  andre landmænd og med på dagen var to eksperter fra Seges. Formålet var at definere biodiversitet. Vi er mange, mig selv inklusive, som snakker om biodiversitet, men hvad definerer egentlig begrebet? Det blev vi meget klogere på.

Vi har alle sammen biodiversitet på vores ejendomme, men fordi ejendommene er vidt forskellige, skal biodiversiteten også forvaltes forskelligt. Så vi tog udgangspunkt i den besøgte bedrift og hvordan det praktiseres der.

Vi med kreaturer har en fordel, for vi kan passe og pleje natur, men kreaturernes færden skaber også levesteder for insekter og bier.

Mask og færre kvier

For fire år siden tog vi initiativ til at få trimmet vores opdræt. Den beslutning er jeg glad for i dag. Vi har nu kun de kvier, vi har behov for. Det er min avlsrådgiver, som styrer opdrættet med hård hånd. Han kommer her fast hver femte uge, hvor vi følger op på, hvor mange kvier vi har brug for, og hvor stor andel blåkvæg vi skal bruge.

Køerne har ikke været påvirket af varmen. Det er gået ganske fornuftigt, men nu skal de snart vænne sig til en ny foderplan.

Vi er nemlig begyndt at få mask fra Skanderborg Bryghus. Det indeholder 18-22 procent protein, og jeg skal kun betale fragten. Vi jagter altid protein, så når man kan få det nærmest gratis, så siger jeg ikke nej.

Min foderrådgiver rynkede godt nok lidt på næsen af det, men nu prøver vi. Det nedbringer vores foderomkostninger, så jeg er spændt på, hvordan det går. Vi får leveret cirka 14 tons hver anden uge. Jeg modtager gerne gode råd om fodring med mask.

Før vi begyndte at afvikle sommerferie tog vi de første kælvekvier hjem fra engen. Kvierne skal kælve i september og går nu sammen med goldkøerne. De får samme ration som goldkøerne, så de ikke taber sig før kælvning.

Før høst får vi forhåbentlig vores nye kombinerede maskinhus og råvarelager færdigt. Men indtil da skal alle holde sommerferie. Det er balsam for sjælen med tid væk fra bedriften. Også for bondemanden.

God sommer!