Store nedbørsmængder flere uger i træk gør det nu muligt at behandle halmen med ammoniak i flere danske kommuner. Det skriver Seges på landbrugsinfo.dk.
Generelt er der et forbud mod at behandle halm med ammoniak, men der kan udstedes dispensation, hvis der i en kommune i en periode på tre uger fra uge 31 til uge 37 har været mere end 14 nedbørsdøgn, hvor døgnets nedbør har været større end eller lig med 0,1 mm nedbør.
Den betingelse er nu opfyldt i flere kommuner.
Af en liste på Miljøstyrelsens side fremgår det, at følgende kommuner ikke opfylder kravet per 29. august: Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faurskov, Fredericia, Frederikshavn, Hedensted, Hjørring, Horsens, Kolding, Lolland, Middelfart, Randers, Rebild, Ærø og Aalborg.
Listen opdateres hver onsdag på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Seges gør opmærksom på, at selvom der er opnået undtagelse fra forbuddet i en kommune, må ammoniakbehandling af halm ikke foretages i eller nærmere end 300 meter fra kategori 1- og 2-natur.
Relaterede artikler
Kommentarer