Grå bynke og andet rodukrudt kommer ofte ind i marken fra markskel. Derfor kan bekæmpelse i dele af marken i mange tilfælde være tilstrækkeligt til at holde rodukrudtet nede.Foto: Arkivfoto.De fugtige forhold i markerne har gjort, at kvik, tidsler, gråbynke, svinemælk, følfod og andet rodukrudt er i god vækst.
Dermed vil rodukrudtet mange steder udvikle tilstrækkeligt store skud i efteråret til, at der kan opnås god effekt af at sprøjte med glyphosat.
I nedenstående kan du få seks tips til, hvordan du opnår en effektiv bekæmpelse af rodukrudt i stubben efter høst.
1. Bekæmp efter behov
Ved bekæmpelse af rodukrudt er det vigtigt, at der kun bliver bekæmpet, hvor der er behov.
Der kan således spares meget ved at sikre en god registrering af rodukrudtet inden høst.
Derudover er det vigtigt at fastlægge en strategi for bekæmpelse af rodukrudt, så bestanden holdes på et minimum.
2. Plet- og randbehandling
Tokimbladet rodukrudt vokser ofte i afgrænsede pletter eller som især grå bynke, langs skel og vejkanter.
I stubben kan der være gode muligheder for at udføre plet- eller randbehandling, men dette kræver en indsats med at registrere begyndende opformering.
Droner kan spotte rodukrudt i stubben, og der kan udarbejdes et spot-sprøjtningskort. Flere rådgivningscentre eller private virksomheder tilbyder at udføre opgaven, men kan også udføres med egen drone og benytte Thistle tool i Cropmanager.
En grovere metode er at registrere pletter med rodukrudt før eller under høst. For eksempel ved at have markkortet liggende til notater i mejetærskerkabinen.
3. Kræver god vækst
Effekt af glyphosat mod rodukrudt i stub kræver god vækst, så der sker en nedadgående transport af glyphosat i planterne.
I år med normale nedbørsforhold vil kvik og andet rodukrudt i stub være i genvækst 3-4 uger efter høst.
Ved sen anvendelse af glyphosat kan de tokimbladede rodukrudtsarter være gået ud af vækst, og dermed vil effekten være begrænset.
4. Timing
Rodukrudtet skal udvikle tilstrækkeligt store skud til, at der kan opnås en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober.
Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat. Den normale dosering mod kvik på omkring 1080 gram glyphosat per hektar vil være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt. Der er også opnået høj effekt af glyphosat mod tidsler, men her er anbefalingen at øge doseringen til 1440 gram per hektar.
5. Den rette sprøjteteknik
Små væskemængder øger effektenaf glyphosat, mens dråbestørrelsen ingen indflydelse har.
Den bedre effekt med små væskemængder kan tilskrives den højere koncentration af både glyphosat og additiver i sprøjtevæsken.
Vandmængden bør, når forholdene tillader det, ikke være over 150-170 liter per hektar med konventionel sprøjteteknik.
Sprøjtning med luftsprøjter er særligt egnede til at trænge ned i efterafgrøderne med lav vandmængde.
Morgensprøjtning på dage med udsigt til sol vil være perfekte sprøjteforhold, hvis der ikke er nævneværdig dug på planterne.
6: Mekanisk bekæmpelse
Stubbearbejdning i august eller september forud for vintersæd har under forudsætning af fuld gennemskæring god effekt mod grå bynke, men ikke mod tidsler, svinemælk, agerpadderok og følfod.
Stubbearbejdning vil alene stoppe yderligere tilvækst af de sidstnævnte arter.
Effekten mod kvik kan være god, hvis udløberne kan frilægges i en periode med meget tørt vejr.
Ovenstående seks tips er et udpluk af anbefalinger fra Seges. Læs mere på www.landbrugsinfo.dk
Relaterede artikler
Kommentarer