Sådan får du styr på rodukrudtet uden kemi

Af Lisbeth Knudsen, planteavlskonsulent, ØkologiRådgivning Danmark

Forsommerens tørke har mange steder givet grobund for rodukrudtet, som nyder godt af alt den vand, der er kommet.

Desuden står mange afgrøder tyndt og har ikke fået spist op af den tildelte gødning, så der er både plads og noget at leve af.

Det er lige nu, man kan få overblik over hvor og hvor store problemerne er. Og jo før der kan laves tiltag mod rodukrudtet jo bedre.

Flere af arterne går i dvale, når vi kommer hen på efteråret, dog ikke kvik, som er aktiv ved selv meget lave plusgrader. Kvikken er typisk udfordringen på de lettere økologiske jorde, mens tidslerne er værst på de tungere jorde.

Kvik: Fuld genneskæring efter høst

Kvikken kan virkelig tage fart, når der er plads og næringsstoffer til rådighed.

Hvor der er meget kvik, skal det tages alvorligt. Hurtigt efter høst skal der laves en fuld gennemskæring i 12-15 cm dybde. Gerne ved en skrælpløjning, så udløberne samtidig skæres over i mindre stykker.

Når kvikken skæres i mindre stykker, vil flere knopper skyde og man får hurtigere tømt udløberne for energi.

I efteråret vil der næsten altid være tale om at udsulte kvikken. Udsultning gøres ved at marken harves hver gang, der er nye kvikskud med 3-4 blade. Indtil 3-4 bladstadiet bruger skuddene af den energi, der er oplagret i udløberne, men når der først er fire blade, så er der overskud til at flytte ny energi ned i udløberne. Der skal harves ca. hver tredje uge, men kom hellere for tidlig end for sent.

Harvningerne fortsætter indtil foråret, og al kvikbekæmpelse sluttes af med en omhyggelig pløjning.

Er der i vinterens løb udsigt til barfrost, kan udløberne med fordel trækkes op og lægges ovenpå jorden. Frost kan være meget udtørrende på udløberne.

Kvik er typisk udfordringen på de lettere økologiske jorde.

Agertidsler

To gange pløjning er en effektiv strategi, hvis agertidsel er hovedproblemet.

Anbefalingen er en jordbehandling med fuld gennemskæring straks efter høst, såning af en efterafgrøde senest 15. august og så en pløjning igen til foråret så langt hen mod såning, som jordtypen tillader.

Agersvinemælk

Det bedste middel mod svinemælk er kløvergræs til slæt/afpudsning, der gerne ligger i to år.

Skal der sås kløvergræs, så gør det efter en pløjning her i august måned. Ved sensommerudlæg skyder svinemælken ikke efter såning, da den går i dvale, så den trykker ikke udlægget, men det vil den gøre ved forårsudlægning.

For svinemælk gælder, at gentagne harvning og findeling af rødderne i efteråret typisk vil føre til en opformering i stedet for en bekæmpelse.

Skal der sås vintersæd, er vinterrug at foretrække, idet den konkurrer meget bedre end vinterhvede og vinterbyg.  

Det bedste middel mod svinemælk er kløvergræs til slæt/afpudsning, der gerne ligger i to år.

Følfod

Stop væksten af planterne nu ved en fuld gennemskæring og såning af efterafgrøde.

Man får ingen effekt mod følfod ved at lave yderligere jordbehandlinger fra oktober til februar, så vent til det tidlige forår, når blomsterknopperne er lige ved at bryde jorden. På det tidspunkt udføres en fræsning eller stubkultivering.  

På vinterpløjet jord foretages behandlingen inden såbedstilberedning og inden pløjning på jord, der kan forårspløjes. Følfod kræver en fleråring indsats, så behandlinger gentages igen efter høst.