Se den fine video: Krondyrene springer frem fra marken

En høst af vinterraps blev til en krondyrssafari for hele familien på Mors.

- Hvis I vil se krondyr, så skal I skynde jer.

Sådan lød det i telefonen, da Lars Riis, der var ude at køre i mejetærskeren for at høste den første vinterraps, ringede til sin mor Lisbeth Riis. 

Straks fik familien hurtigt samlet alt fra bedsteforældre til børnebørn i mejetærskeren, så de alle kunne se de store hjorte.

Gemte sig i den høje raps

- Først gik jeg ved siden af mejetærskeren, men kunne ingenting se, fortæller Lisbeth Riis. 

-  Så jeg kom også ombord på mejetærskeren, og så kunne jeg lige pludselig se et gevir, der var godt gemt, fortæller Lisbeth Riis.

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Første gang familien kørte forbi, stod det store dyr stille. Men da mejetærskeren kom tilbage, begyndte det pludselig at røre på sig, og der sprang to dyr mere frem fra den høje raps. 

Et ambivalent syn

- Det er første gang, at vi har set kronvildt på ejendommen. Vi var nok tyve meter fra dem, og det er ret usædvanligt, for det er jo et sky dyr. 

Selvom Lisbeth Riis og resten af familien er fascineret af mødet med kronhjortene i rapsmarken, er det også et syn, der giver en blandet fornemmelse for en landmand.

For selvom det er flotte dyr, så spiser de også af afgrøderne.

- Hvis det er en bestand, der formerer sig, og der bliver mange på marken, så vil man jo synes, at det er irriterende, at de kommer og ødelægger marken. Men det er jo slet ikke sikkert, at de bliver her, siger Lisbeth Riis. 

Høsten går sejt

På bedriften er man glad for at få taget hul på høsten af vinterraps. Tørken har ikke givet afgrøderne gode betingelser, og regnen har gjort det svært at få frøene tørre. 

- Høsten går lidt sejt, fordi det regner hver anden dag. Men vi håber på noget tørvejr snart, så vi kan få det sidste raps høstet. 

På grund af tørken forventer Lisbeth Riis, at det gennemsnitlige udbytte bliver lavere end normalt. Men det kan heller ikke blive topudbytte hvert år, som hun selv siger. 

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Vi mangler at få indsendelser på havre, tricitale og hestebønner
  • Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.

Sådan deltager du:

  • Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2023. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.

Emneord Skyd Høsten 2023, video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.