Sådan fastholder du spireevnen for græsfrø efter høst

Af Kristian Juranich (artiklen skrevet under ansættelse som landskonsulent for frø, Seges)

De fleste har prøvet det, frøhøsten er overstået, og kornhøsten er i fuld gang. 

Hjemme på lageret ligger frøet, der er blevet blæst på det i nogle dage, og alt er godt, men det er præcis i denne periode, at der skal holdes ekstra fokus på at sikre og fastholde kvaliteten på det nyligt høstede frø.

Et af de vigtigste kvalitetsparametre er at fastholde spireevnen på frøet, hvilket ikke er svært, men kræver, at man passer frøet i hele lagringsperioden.

Stabilisering, tørring og nedkøling

Første forudsætning for optimal lagring af frø er, at dette stabiliseres straks efter høst ved at lade blæseren køre konstant de først par døgn. Herefter nedtørres med det samme til ca. 11 pct. vand. Brug de gode varme dage i juli og august med lav luftfugtighed til at få dette klaret uden at skulle tilsætte varme.

Den letteste metode, at afgøre hvornår frøet er tørt, er at måle afgangsluften fra frøet. Placer et hygrometer oven på frøbunken, og når afgangsluften kan aflæses til under 55 pct. relativ luftfugtighed, er frøet tørt, se ligevægtstabel nederst i artiklen. 

Afslut nedtørringen med at køle frøet og suppler herefter med at sende en vandprøve til dit frøfirma for at kende den helt nøjagtige vandprocent.

Husk ventilering

Når frøet er stabiliseret og tørt, er der stadig et stykke vej til målet. 

Langt de fleste frøavlere skal selv opbevare frøet hjemme, til frøfirmaet afhenter dette senere på året. I denne periode er fortsat fokus på efterbehandling af frøet lige så vigtig som stabilisering, nedtørring og køling.

Mange tror desværre, at så længe frøet ikke tager varme eller slår sig i vandprocent, så er alt, som det skal være, men frø er en levende organisme og har brug for ilt til at overleve. Tilføres der ikke ilt til frøet, risikerer man ganske simpelt, at frøet kvæles, og spireevnen tager skade. 

Under hele lagringen er det derfor vigtigt, at bunken løbende ventileres. Ventilering er ikke et spørgsmål om, at blæseren skal køre hverken halve eller hele døgn, men blot, at den skal køre 20–30 minutter ad gangen og derved sikre, at luften i hele bunken udskiftes. Denne ventilering bør udføres med to–tre ugers mellemrum, så længe frøet ligger på lageret. 

Såfremt frøet er ordentligt nedtørret, og man holder sig til at ventilere i de førnævnte 20-30 minutter, vil der ikke være risiko for at blæse vand i frøet. Så vær derfor ikke bange for at ventilere på en gråvejrsdag.

Luk af for tørrekanaler

Så snart, der ikke blæses på frøet, er det vigtigt, at spjældene til tørrekanalerne lukkes. 

Der er en tendens til, at der opstår skorstenseffekt, når blæseren ikke kører. Fugtig luft ude fra kan stille og roligt trænge igennem blæserkanalen og fortættes op igennem frøet. 

Er det ikke muligt at lukke spjældene, bør indsugningen på selve blæseren som minimum afblændes.

Pas på med højden

I selve tørringen er det en selvfølge, at højden på bunken er tilpasset blæserkapacitet, vandindhold samt tørreriets beskaffenhed, men i efterbehandlingen af frøet efter tørring er højden vigtig at have i betragtning. 

Det er fristende at skubbe frøet sammen, når nu det er tørt, men des højere bunken er, jo mere vil selve vægten af frøet presse luften ud og derved vanskeliggøre en god og effektiv ventilering. 

Så hold altid øje med luftgennemstrømningen. Luft har det med at sive ud, hvor der er mindst modstand, og det er altid vigtigt at have samme luftgennemstrømning i hele bunken. Brug derfor flowmeter til kontrol af luftmængden – både ved tørring og ventilering.  

Tabel 1. Ligevægtstabel ved lagring af frø