Betalt indhold af FMC

Tidlig anvendelse af Centium® 36 CS sikrer effektiv ukrudtsbekæmpelse

Centium® 36 CS er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i kartofler, roer, ærter, vinterraps, gulerødder og rødbeder samt til mindre anvendelse i mere end 20 forskellige afgrøder herunder spinat, hestebønner og en lang række grønsager. Tidlig anvendelse giver effektiv ukrudtsbekæmpelse og sikrer afgrøden en god start.

En effektiv og tidlig ukrudtsbekæmpelse er ofte afgørende for afgrødernes etablering og sikring af udbyttepotentialet. Særligt i åbne afgrøder som roer, kartofler, ærter og raps og på arealer med større ukrudtstryk, pløjefri arealer og på arealer med bl.a. meget enårig rapgræs, fuglegræs, ærenpris, hyrdetaske, burresnerre, sort natskygge og tvetand vil en tidlig behandling med Centium® 36 CS have stor værdi.

Centium® 36 CS er formuleret i en mikrokapsel, som giver en optimeret ukrudtseffekt, da aktivstoffet frigives løbende i dagene efter sprøjtning. Når aktivstoffet er indkapslet og først aktiveres ved kontakt med vand, øger det skånsomheden for afgrøden, som er en af årsagerne til, at Centium® 36 CS har fået godkendelse til mindre anvendelse i så mange forskellige afgrøder.

Centium® 36 CS optages primært i kimstænglen og rødderne, men der er også en vis bladoptagelse. Produktionen af klorofyl stoppes, og fotosyntesen blokkeres. Derfor vil ukrudtsplanter blive kraftigt afbleget. Visse afgrøder kan også afbleges kortvarigt, men klorofylet gendannes, og bladene bliver grønne og funktionsdygtige igen. 

Clomazons særlige virkemekanisme gør, at der ikke er fundet ukrudtsarter med resistens overfor clomazonprodukter. Særligt den meget høje effekt på fuglegræs er her interessant, da fuglegræs er den ukrudtsart med størst resistensudvikling i Danmark – primært overfor SU- og ALS -midler. Centium® 36 CS virker på alle fuglegræs.

Kartofler

Kartofler

Centium® 36 CS må anvendes med op til 0,25 l/ha inden fremspiring. Sørg for kartoflerne er færdighyppet inden sprøjning, da effekten kun bevares på urørt jord efter behandling. Virkningen er bedst på en fast og fugtig kam. 

Centium® 36 CS kan ofte med fordel blandes med glyfosat, Fenix®, Proman® SC eller Boxer® for bredere effekt.

Roer
Roer-collage


Den maksimale dosering, der må anvendes i roerne i hele vækstsæsonen, er 0,2 l/ha Centium® 36 CS. Efter fremspiring må Centium® 36 CS først anvendes, når roerne har to ægte blade (BBCH 12), og på dette stadie må man maksimalt anvende 0,05 l/ha Centium® 36 CS. 

- Bekæmpelsen af især fuglegræs, hyrdetaske og burresnerre bliver mere sikker ved at anvende Centium® 36 CS i ukrudtsstrategien i roer. Samtidig vil Centium® 36 CS løfte den overordnede effekt af sprøjteprogrammet og hjælpe på den endelige effekt på vanskelige arter som hundepersille, vejpileurt, sort natskygge, spildraps og snerlepileurt, fortæller Martin Clausen, Teknisk Chef i FMC. 

Før fremspiring anvendes Centium® 36 CS alene. I roernes stadie 12-18 kan Centium® 36 CS indgå som tankblandingspartner med Betanal®, Nortron® SC, Goltix® SC 700, Safari® 50 WG eller Matrigon® 72 SG.
Når Centium® 36 CS anvendes som bladmiddel, kan ukrudt rammes direkte, og sprøjtning kan tilpasses efter roernes vækst, som kan give en mere sikker effekt. Men husk - jo mindre ukrudtet er, jo nemmere kan det bekæmpes.

Forslag til dosering før og efter fremspiring  

Dosering


Læs mere om Centium® 36 CS på FMCs hjemmeside

Vejledning til anvendelse af clomazon i roer

Agricenter Danmark, Nordic Sugar, har udarbejdet en oversigt, der kan bruges som vejledning til anvendelse af clomazon til ukrudtsbekæmpelse i roer. (www.sukkerroer.nu)

Clomazon
Klik her for printvenlig version af clomazon-oversigten

For yderligere information om anvendelse af Centium® 36 CS, kontakt venligst Teknisk Chef i FMC, Martin Clausen på mail Martin.clausen@FMC.com eller telefon 24 47 84 02.

Emneord sponsoreret, FMC, Centium® 36 CS, glyfosat, Fenix®, Proman® SC, Boxer®, Roer, kartofler, ærter, rapsrvækstregulering, frøgræsafgrøder, Clomazon

Betalt indhold af FMC

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.