Torben havde hørt en del om gradueret tildeling, hvor det store incitament til at komme i gang med dette var en reduktion i efterafgrødekravet ved at indgå i præcisionsjordbrug med tildelingskort og gradueret tildeling.
Vi tog beslutningen og fik det hele sat op
- Nu har jeg jo købt traktor med tilhørende udstyr, der kunne leve op til dette, så nu skulle jeg bare til at finde den rigtige vej, til at få det hele til at fungere korrekt. Derfor tog jeg kontakt til Dansk Maskincenter og rådførte mig med deres folk, om de kunne assistere med at få det hele til at spille på min bedrift – og det mente de godt, at de kunne. Ved fælles hjælp mellem montøren fra DMC og mine input fra bedriften fik vi det hele sat op, forklarer Torben.
- Inden jeg skal ud og sprede gødning, så går jeg ind på PC’en og åbner min SEGES CropManager, hvor jeg finder mine tildelingsfiler, jeg har udarbejdet på forhånd. Desuden finder jeg det bedste, nyeste satellitbillede så tæt imod den dato, hvor der skal spredes gødning. Herefter finder jeg den aktuelle traktor i oversigten, og sender dataene direkte fra PC’en til min traktor – altså min MF 7718 S’er. De samme data kan jeg i øvrigt også sende direkte fra min mobiltelefon til traktoren, hvis jeg ønsker, uddyber Torben.
Med hjælp fra montøren fra DMC blev MF Task Doc™-systemet sat op og installeret.
En vigtig og brugbar forbindelse mellem computeren og traktoren
- Det er rigtig, rigtig lækkert at have fået sikret den ’connection’ til traktoren. Ikke bare når jeg skal have tildelingsdata ud til traktoren, men også når jeg skal have dokumentationen tilbage til PC’en. Det fungerer bare rigtig godt, forklarer Torben.
- Det sikrer, at dokumentationen lagres på rette sted fra start, i min CropManager, og ikke skal lagres på en USB-nøgle, som måske bortkommer eller bliver glemt i vasketøjet – og ja, så er de data jo tabt. På denne måde har jeg en sikker dataoverførsel til min senere myndighedsdokumentation.
På Datatronic 5-terminalen, anvendes, indsamles og gemmes alle data til præcisionsdyrkningen.
Det er faktisk ret ligetil og ikke så galt, når først man kommer i gang med det
- Vi har syntes, det har været virkelig spændende at få taget dette skridt og komme i gang med disse tiltag, og det er i øvrigt bare rigtig lækkert at køre med. Det virker, og jeg kan kun opfordre mine kollegaer til at komme i gang med det her, hvis de har udstyret til det. Det er bare at få taget kontakt til sin forhandler og få det sat op, så det bare kører, forklarer Torben.
- Jeg synes en del af de informationer man støder på omkring præcisionslandbrug godt kan være noget højtflyvende og svære at gå til. Men det her har virkelig givet mening og været forholdsvist enkelt at gå til. Jeg er ikke selv af nyeste dato, og når det kan lade sig gøre for en på min alder, så er jeg sikker på, at de fleste kan få det til at give mening.
Torben Holm Galsgaard gør sin MF 7718 S-traktor klar til gødningsspredning.
En spændende rejse, der bestemt ikke er slut endnu
- Det fungerer godt nu, men vi er bestemt ikke ved vejs ende. Med de flere og flere krav der stilles til dokumentation for det arbejde, vi laver i marken, er det her meget relevant og man kommer også til at kigge på sine marker på en helt ny måde end man har gjort tidligere, så jeg kan kun opfordre til at man kommer i gang stille og roligt, afslutter Torben.
Ved gødning af markerne er der komplet styr på tildelingsfiler og dokumentation på Hedevang.
Vil du vide mere om MF Task Doc™?
Med Task Doc™ er det nemt at registrere relevante arbejdsdata og derefter dokumentere og analysere dem. Tag kontakt til din lokale autoriserede Massey Ferguson-forhandler eller læs mere om de innovative smartfarming-løsninger fra Massey Ferguson på www.masseyferguson.com/da_dk/farming-technology/fuse.html
Faktaboks
MF TASK DOC™
MF Task Doc™-systemet har en vigtig plads i fremtidens landbrug, da det hjælper landmændene med at blive mere produktive og sikrer nem adgang til præcist udmålte data. MF Task Doc™ registrerer hurtigt og nemt data og opretter markregistreringer, laver opgaverapporter og sørger for nøjagtig registrering af driftsmidler. Disse oplysninger kan nemt overføres trådløst fra terminalen i et format, der er kompatibelt med de fleste typer Farm Management software – bl.a. SEGES CropManager.