Vinterbyg høstet i Østjylland: Lavt udbytte, men god kernekvalitet

Peter Skovgaard, Rostved på Djursland, tog op til weekenden fat på høsten af vinterbyg, som han dyrker både i en økologisk og en konventionel udgave.

Så er årets første vinterbyg fældet. 

På bedriften Askedal ved Rostved på Djursland blev tre hektar økologisk vinterbyg fældet i fredags, da byggen var fint moden og vandprocenten var på ca. 15-16.

Det fortæller ejer Peter Skovgaard fra telefon på Mallorca. hvor han i denne uge holder ferie.

Vinterbyggen er placeret på sandjord på en sydvendt skråning, og afgrøden blev høstet med Peter Skovgaards far og fast medhjælper i høsten, 81-årige Tage Skovgaard som mejetærskerpilot på en Lexion 540 med 22 fods skærebord.

- Vi plejer at høste økologisk vinterbyg først i juli, så det er ikke mange dage vi er foran i år, fortæller Peter Skovgaard.

Han skønner udbyttet til maksimalt 30 hkg pr. hektar, men til gengæld er kernekvaliteten udmærket. Vinterbyggen opfodres til bedriftens økologiske malkekvægsbesætning.

Peter Skovgaard forklarer det lave udbytter med for dårlig buskning i foråret på grund af tørke og mange nætter med frost.

- Vi har vandet vinterbyggen ad tre gange fra maj med i alt ca. 75 mm, og vi burde set i bakspejlet nok have vandet noget tidligere, vurderer han.

Til høst i år har han i alt 75 hektar vinterbyg, hvoraf de 11 hektar dyrkes økologisk.

Askedal omfatter en økologisk markbrug på 440 hektar og en økologisk kvægbesætning med 170 køer samt et konventionelt markbrug på 350 hektar med en konventionel sobesætning.

Med det indsendte foto er Peter Skovgaard vinder af Skyd Høsten Først i kategorien vinterbyg.

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

 

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.