Der er ikke noget mere træls end at passe syge kalve, og mælkeproducent Morten Olesen lægger ikke skjul på, at de godt kan gøre ham lidt indebrændt.
- Derfor prøver vi selvfølgelig at undgå syge kalve, siger han.
Det lykkedes så godt for ham sidste år, at han og kæresten Rikke Thomsen kunne høste trofæet Guldkalven for lav dødelighed med kun én død kalv på et år. Selv om det ifølge Morten Thomsen var et usædvanligt godt år, er dødeligheden stadig lav, nemlig fire procent sammenlignet med et landsgennemsnit på over otte procent. Samtidig var dyrlægen imponeret over, at kun få kalve fik medicin.
- Det er vigtigt for os, at det både er nemt og giver gode resultater, understreger Morten Olesen.
Med andre ord må det ikke være mere bøvlet, end at det er til at få tingene gjort.
Men hvad gør han så?
Lavt smittetryk
En af de ting, der virker, er, at der er kalve fire forskellige steder på bedriften. Dyrene går altså langtfra tæt, så smittetrykket er lavt.
- Jeg vil hellere gå lidt flere skridt end at passe syge kalve, siger han.
Selvfølgelig bliver der muget ud mellem kalvene og tillige strøet Stalosan. Ideelt set står pladsen tom nogle dage, men det lader sig ikke altid gøre. Hvis kalvene springer over mælken en enkelt gang, tømmer Morten Olesen blot fadet, men sker det ved to fodringer, tager han action.
- Vi har en sygesti i et hjørne med varmelamper, hvor de ryger ind, hvis de ikke drikker, og så sørger vi for, at de får al den væske, de kan drikke. Vi går til dem mange gange om dagen, siger han.
Sygestien ligger et sted, hvor de går forbi mange gange dagligt, og derfor har de god føling med udviklingen.
- Tit hjælper en nat under varmelampen så godt, at kalven kan komme tilbage i boksen allerede næste dag, forklarer han.
Vaccination
I vinterhalvåret - november til maj - har kalvene kalvejakker på for at holde varmen og fra september til april bliver de tillige vaccineret mod lungebetændelse.
Morten Olesen skiftede også mælkepulver for et år siden. Om det har betydning for kalvedødeligheden, tør han dog ikke sige.
De fleste af kalvene får råmælk fra moderen, men der er reserver i fryseren.
- Det er ikke sådan, at vi hopper og springer for at gøre det hurtigt. De får råmælk til malketid, så der kan gå én til 12 timer, før de får det, og mange har klaret det selv, når vi kommer, siger han.
Kræver tid
Kalve kan man ikke passe i en fart, hvis man skal have gode resultater. Det understreger kvægrådgiver Niels C. Justesen, Sagro, der har en række gode råd om kalvepasning.
- Det er godt, hvis kalvene står lidt adskilt. Det er især vigtigt i de første seks døgn, siger rådgiveren.
Det handler om, at de nye kalve ikke udsættes for smitte. Derfor er hygiejne omkring påklædning, sutter og spande også så vigtig. Jo flere, der går sammen og sutter på de samme ting, des større risiko for at sprede sygdom.
Hvis man giver tre-fire liter mælk to gange i døgnet i en suttespand, får kalvene dækket deres suttebehov, og de sutter ikke så meget på andre ting. Desuden kommer mælken ikke for hurtigt ned i løben.
- Man skal også sørge for, at de ikke bruger for meget energi på at fryse, så kalvejakker kan være en god idé, tilføjer han.
Det har altid været god latin også at tilbyde kalvene vand og stråfoder. I den forbindelse er det vigtigt, at den halm, man tilbyder, ikke er ringere end den, der er strøet med.
- Det skal dufte godt og skiftes en gang imellem, siger han.
På et tidspunkt skal de have tilbudt kalveblanding, men da de i starten kun spiser lidt, bør de kun få lidt ad gangen, som skiftes ud, hvis de ikke spiser det.
Niels C. Justesen pointerer også, at man for ikke at sprede smitte bør starte med de unge kalve, når man går i stalden og så videre til de ældre. Desuden skal der strøs godt.
- Tager man pænt tøj på, sætter sig ned i halmen og kan læse sin avis uden at få våde og beskidte bukser, så har man strøet godt nok, siger han med et grin. Råmælk skal kalvene helst have inden fire timer, og den skal være god.
- En ting er at måle brixværdien. Den goldko, mælken kommer fra, skal også helst have gået i samme miljø, som kalve lever i, så den kan give modstandskraft over for de bakterier, der nu er der, siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer