Vi var ikke opmærksomme nok på resistensdannelse hos rajgræs

Vi kan mange steder ikke længere styre resistent rajgræs i kornafgrøderne. Derfor bør hele sædskiftet inddrages i bekæmpelsen, f.eks i raps med Focus Ultra og Kerb,” siger Frank Nissen, Sønderjysk Sprøjteservice.

”Vi kan mange steder ikke længere styre problemerne med Italiensk rajgræs i kornafgrøderne, især ikke i vintersæd. Jeg frygter, hvad der sker de kommende år, hvis der ikke kommer nye herbicider med en anden virkemekanisme,” siger Frank Nissen, Sønderjysk Sprøjteservice.

Frank Nissen, der har sprøjtet for de sønderjyske landmænd siden 2008, sprøjter ca. 53.000 hektar om året. Han råder over 4 selvkørende sprøjter og 1 trailersprøjte. ”Især de seneste to år er problemet med rajgræs eksploderet. Vi var ikke opmærksomme nok på faren for resistensdannelse hos græsukrudtet, især rajgræs. Det gælder f.eks doseringen, som har været for lav, for hvis der overlever rajgræsplanter efter sprøjtning, så øges risikoen for resistensdannelse,” siger Frank Nissen.

Hele sædskiftet bør inddrages

Han nævner også, at man for sent har været opmærksom på at inddrage hele sædskiftet i bekæmpelsen af rajgræs. ”Vi brugte ikke Focus Ultra for få år siden i vinterrapsen, og det var en klar fejl. Focus Ultra er den bedste løsning og meget effektiv mod rajgræs, og hvis det følges op af Kerb i novemberdecember, er det en meget væsentlig del af løsningen mod rajgræs,” pointerer Frank Nissen.

Focus Ultra ud på rigtige tidspunkt

Han argumenterer, at man ikke må komme for tidligt ud med Focus Ultra i rapsen, for der må ikke spire rajgræs efter sprøjtning med Focus Ultra, da midlet kun må bruges én gang om året.

”I denne sæson er alle de rapsmarker, jeg har sprøjtet i efteråret, blevet behandlet med Focus Ultra og Kerb, og det har virket nogenlunde. Frank Nissen mener, der skal tages flere ting i anvendelse mod rajgræs:

”Hvis problemet er lille, kan man måske anvende Boxer i maksimal tilladt dosis i hveden. Men er problemet blevet for stort, kan man ikke styre problemet med Boxer længere. Vi har prøvet at gå op i dosis med Boxer på forageren og i sammenpløjninger, men ofte uden virkning, siger Frank Nissen. Han nævner, at Cossack heller ikke virker længere. Selvom han gik op på 0,93 l pr. hektar, altså fuld dosis, så var der faktisk ingen virkning.

Jorden indeholder resistente rajgræsfrø

”Det store problem er uden tvivl, at jorden indeholder masser af resistente rajsgræsfrø. Så hver gang, der harves, harves der nye spiredygtige rajsgræsfrø op. Det er min erfaring, at der SKAL pløjes før vårbyg. Ellers kan man ikke styre det. Til gengæld er der store krav til pløjningen, der skal sørge for at få vendt jorden helt rundt, så det øverste jordlag ender på furebunden,” siger Frank Nissen.

”Jeg har set to landmænd, der måtte lægge deres hvedemarker på henholdsvis 10 og 6 hektar i brak, fordi rajgræs simpelt hen havde overtaget magten og nærmest kvalt hveden. De steder, hvor rajgræs har overtaget styringen, bliver man nødt til at undlade vinterkorn nogle år,” frygter Frank Nissen.

Han nævner, at der nogle steder kan skrues op for rapsarealet. Andre dyrker hestebønner eller majs, hvor Focus Ultra også kan bruges. I det kvægrige sønderjyske sprøjter Frank Nissen store arealer af majs. I majs (DIM tolerante sorter) virker Focus Ultra ud over mod rajgræs også mod Hanespore, som er et stort problem i danske majsmarker.

Kalsbøl Gods: Løser problemer med græsukrudt i opløbet

Ploven og et fornuftigt sædskifte, tilpasset ukrudtstrykket, holder græsukrudt i ave på Kalsbøl Gods.

”Vi pløjer altid før vårsæd og efter 2. årshvede samt efter al frøgræs. Det er den måde vi dyrkningssikrer vores afgrøder på, og det har gjort, at vi kan løse problemer med f.eks. græsukrudt i opløbet. Og vi undgår dobbeltsædskifte med hvedespildkorn i vårsæd ved at pløje før vårsæd. Før raps pløjer vi ikke, men grubesår i stubben,” fortæller Hans Henrik Levy, Kalsbøl Gods ved Juelsminde.

På Kalsbøl Gods drives 750 hektar med en masse frøavlsafgrøder, vinterhvede (maks 2 års hvede), vinterraps, spinat og vårbyg. Jordtypen er JB 7-8. Kalsbøl Gods ejes af brødrene Michael og Johan Levy. Hans Henrik Levy er søn på godset.

Sædskiftet - vigtigste våben mod græsukrudt

”Kan vi i vintersæden se, at der er græsukrudt i anmarch, så dyrker vi vårafgrøder på marken, evt. i 2 år. Så er der jo også andre muligheder i sædskiftet, f.eks. i vinterraps med Focus Ultra og Kerb mod rajgræs. Kerb bruger vi altid, Focus Ultra kun, når det er nødvendigt. Vi kommer med disse midler næsten 100 procent i mål. I rapsen kan vi godt opleve, at rajgræs udvikler sig, især i sprøjtesporene, og fordi raps er en ret åben afgrøde i starten. Vi bruger kun Agil mod spildkorn,” siger Hans Henrik Levy, der pointerer, at man er meget opmærksom på rajgræs som ukrudt, da rajgræs dyrkes som frøafgrøde på Kalsbøl Gods.

Lav dosis kan øge risiko for resistens

En af årsagerne til, at rajgræs har udviklet resistens mod herbiciderne i kornafgrøder, er efter Hans Henrik Levys mening, at man er gået ned i dosis i misforstået miljøhensyn. ”Hvis konsekvensen ved lave doser er, at nogle græsukrudtsplanter står tilbage, så øges risikoen for resistensdannelse jo – og så skal man bruge meget mere kemi i forsøget på at tøjle problemerne. Så meget som nødvendigt er mit motto,” siger Hans Henrik Levy.

Hans Henrik Levy, Kalsbøl Gods

Al korn på Kalsbøl er fremavlskorn

Det kræver rene marker. ”Derfor sparer vi ikke på en pløjning, selv om det er mere besværligt end at harve. Vi vil have rene marker. Derfor er ploven et vigtigt redskab for os for at sikre et højt udbytte i gennemsnit over en årrække. Vi har også erfaret, at hvis vi blot harver efter raps, så øges ukrudtstrykket af græs med det samme,” fortæller Hans Henrik Levy.

Reduceret jordbehandling duer ikke til højværdiafgrøder

Hans Henrik Levy nævner, at man på Kalsbøl kun bruger glyphosat for at kontrollere tidsler og kvik, og så kun som randbehandling. Han har en ret kontant mening om anvendelse af glyphosat:

”I systemer med reduceret jordbehandling anvendes glyphosat som rutine. Og at anvende glyphosat for at nedvisne en afgrøde før høst finder jeg etisk helt forkert. Dette dyrkningssystem er lidt af et konsulent-trip. Der ligger mange omkostninger i at sprøjte. Alligevel ser vi ukrudtstrykket stige voldsomt, og dosis må øges. Efter min mening er man nødt til at udvikle alternative metoder til glyphosat. Endvidere snakker man om, at der tilføres mere kulstof til jorden ved reduceret jordbehandling end ved at pløje. Det er jo rent nonsens,” siger Hans Henrik Levy.

Brug ploven en gang imellem

Det ville efter hans mening være mere fornuftigt at lave en kombination, så man en gang imellem anvender ploven for at ’rense op’. ”Ploven tjener sig hurtigt ind, hvis man er ved at drukne i ukrudt. I systemer med reduceret jordbehandling kan man kun dyrke foderkorn, ikke højværdiafgrøder,” konkluderer Hans Henrik Levy.

På Kalsbøl har man egne maskiner til det hele. Derfor kommer der ikke ’fremmede’ maskiner ind på deres marker. ”Mejetærskerne kører kun på vores egne marker. Kun storballepresseren kører også hos 2 naboer, og disse marker kender vi. Vi afblæser altid presseren efter brug. Derfor slæbes der ikke ukrudtsproblemer ind udefra. Desuden afluger vi også markerne, hvis det er nødvendigt,” siger Hans Henrik Levy.

Læs mere om Focus Ultra her