Den er nok lidt over kill, hvis du er en af dem med mange små hjørner.
Men til de rigtige store marker – og de tror også på et vist salg i Danmark og Sverige – vil Väderstads nye harve nok føle sig hjemme.
NZ Extreme, som den kaldes, fås i bredderne 12,5 og 14,25 meter og deraf produktefternavnene 1250 og 1425.
LandbrugsAvisen har netop fået præsenteret de første specifikationer på et stort pressemøde for internationale journalister op til Agritechnica-messen i november.
Netop i dag præsenterer en række firmaer deres nyheder.
Nogle har meget med i posen, mens andre har serveret de fleste på egne pressemøder i løbet af året.
For Väderstad er dagen realease af flere produkter. Den nye storharve sælges bl.a. på, at den skal have en særlig stærk montering af tænderne.
”I designprocessen af den nye heavy-duty harve, ville vi udvide grænserne for hvad der hidtil havde været muligt. Resultatet er intense vibrerende tænder kombineret med ekstrem stivhed og holdbarhed. De ekstreme tænder knuser knolde, mens de fastholder ens dybde og jævner marken”, lyder det fra Väderstads Senior Vice President Sales & Marketing, Mattias Hovnert i en pressemeddelelse.
For at den brede harve kan følge markens konturer er den i øvrigt delt op i fem sektioner.
På pressemødet i Tyskland forklarer marketing og kommunikationsmanager Vilhelm Ektander fra Väderstad i Sverige, at harven nu bliver vist frem på Agritechnica og derefter vil blive vist frem i marken til næste år. I 2021kan de første kunder bestille harven.
Han forventer umiddelbart et vist marked i Danmark og Sverige, men først og fremmest på de store vidder i Østeuropa.
Väderstad har i øvrigt også præsenteret central påfyldning til rækkesåmaskinen Väderstad Tempo L i dag, en app til kalibrere såmaskinen via sin smartphone samt et spormarkeringssystem, der gør det muligt at placere flydende gødning i majs at aflukke rækker undervejs.
LandbrugsAvisen dækker løbende de mange nyheder og har et større tema om Agritechnica-nyheder i weekendens papirudgave.
Relaterede artikler
Kommentarer