Ung griseproducent: Ny karantænestald bliver nok Bornholms dyreste

Af Jesper Jørgensen - fortalt til Stig Bundgaard

Her på bedriften holder jeg heldigvis stadigvæk skindet på næsen rent økonomisk, også selv om jeg ikke har solgt grise fra den ene af mine to soejendomme siden før jul.

Jeg vil også tillade mig at være - måske naivt - en forsigtig optimist med et kig i krystalkuglen.

Noteringen er trods alt stigende, selv om den pt. allerede er 20 procent under de 13 kroner pr. kg,  jeg har budgetteret med som gennemsnit i 2023. Det kan dog nå at blive hentet endnu. Faktisk er noteringen isoleret set ok. Udfordringen er, at inputtet i form af blandt andet gødning, korn og soja er blevet dyrere.

Til gengæld glæder vi os til, at vi kommer til at producere masser af grise i 2023, når vi vender tilbage til hverdagen, efter at besætningen på Brunsgård er totalsaneret og bliver udvidet. Det er desuden positivt, at vi har nok korn i siloerne til at klare os frem til høst.

Det giver også godt humør, at solen er begyndt at skinne meget mere de seneste dage.

BORNHOLMS DYRESTE KARANTÆNESTALD

På min ene soejendom, Brunsgård, med salg af 30 kilos grise, som vi påbegyndte en totalsanering for i sommeren 2022, er vi nu så langt fremme, at næste mål er at finde tilbage til en hverdag.

Det sidste hængeparti, vi har, er renovering af en slagtegrisestald, som blev tømt før jul. Den vil vi lave om til fælles karantænestald for begge soejendomme. Hidtil har vi haft en karantænestald på hver soejendom i forlængelse af sostaldene. Det er ikke optimalt i forhold til smitterisiko, selv om vi selvfølgelig har gjort alt, hvad der var muligt for at undgå smitteoverførsel.

Med nyt lys og ny ventilation tror jeg det bliver Bornholms dyreste karantænestald.

Vi skal modtage polte til den nye karantænestald i uge 11, så lige nu er vi lidt pressede, og har sat alt disponibelt mandskab ind. 

Når karantænestalden er færdiggjort, vil vi igen fokusere på at få hverdag og rutiner til at fungere igen på Brunsgård. Det er tiltrængt efter seks måneder med vask og renovering.

For Brunsgård har vi under saneringen haft karantænestald i en lejet stald.

FØRSTE LEVERING EFTER SANERING I UGE 12-13  

Klimastalden på Brunsgård er pt. halvt fyldt op med cirka 4.000 grise, og jeg forventer, at vi kan levere de første 30 kilos grise efter totalsaneringen til aftager omkring uge 12-13.

I farestalden har vi nu fyldt op i alle stier i alle sektioner. Nogle af holdene er dog noget små i det på grund af et dårligt forløb med løbninger før jul. På det tidspunkt var poltene placeret i en lejet slagtesvinesatld, der var mørk og med dybstrøelse, så vi ikke ramte den optimale brunst, og drægtighedsprocenten var kun 50.

Søerne ligger pt. på 16,8 levendefødte pr. kuld. Det er i den lave ende af det ønskede. Vi skal i hvert fald gerne op på 1 gris mere. Dødfødte er 1 gris pr. kuld, og pattegrisedødeligheden i farestalden er 10 procent. Det er et ok niveau, synes jeg.

Vi har meget stor spredning på levendefødte pr. kuld, helt ned til 3 for en del gylte og op til 22. De små kuld trækker selvfølgelig meget ned på gennemsnittet. Den eneste forklaring, jeg kan komme på, er, at en del af de løbninger, som trods alt lykkedes i den lejede slagtegrisestald, har været af dårlig kvalitet.

Jeg forventer, at vi i løbet af tre-fire-fem uger får fyldt holdene helt op igen i farestalden. Jeg kan se, at drægtighedsprocenten er oppe omkring 90, for de søer vi nu igen er begyndt at få løbet hjemme på soejendommen efter renoveringen.

Skiftet fra transponderfodring til gulvfodring  i drægtighedsstalden ser som forventet ud til at blive en succes, efter vi har haft gode erfaringer på vores anden soejendom, Krusegård. De ansatte er glade for gulvfodring og synes det er nemmere, mere overskueligt, og at de sparer tid. Det giver også en sikkerhed, at der er fyldt op med foder til dagen efter.

Jeg mener også, fordelen ved skiftet klart overgår ulemper. Gevinsten er fx, at vi slipper for at chippe søer, træne polte og for alarmer. Og medarbejderne slipper for at møde op om morgenen til en besked om, at 15 søer ikke har ædt.

Vi er snart færdige med at renovere den nye karantænestald, der bliver fælles for begge soejendomme.

FRA 1.200 TIL 1.400 SØER

På Brunsgård er det planen, at vi udvider fra de nuværende 1.200 søer til cirka 1.400 søer. Med den holdstørrelse vi løber nu, vil vi i løbet af foråret komme op på cirka 1.380-1.400 søer i staldene.

VI har plads nok til udvidelsen i både eksisterende løbestald og drægtighedsstald.

Flaskehalsen kan blive farestalden, som består af seks sektioner. De nuværende 1.200 søer har vi i realiteten plads til i fem sektioner. Den sjette sektion vil vi nu opdele i to sektioner. Jeg er ret hysterisk med at iblødsætte, vaske og udtørre stalde, og det kommer vi ikke til at gå på kompromis med.

Når vi begynder at levere de første 30 kilos grise omkring 1. april, går vi samtidig fra to aftagere til nu kun at levere til een aftager, der har udvidet produktionen med lejede slagtegrisestalde.

Det er et supergodt set-up, hvor aftager selv afhenter klimagrisene hver torsdag. Med udvidelsen i soantallet, regner jeg med, at vi kan fylde alle hans stalde op. Måske kan vi også producere nok til at afsætte lidt grise til eksport.

TILBAGEFALD FOR DIARRÉ

På vores anden soejendom, Krusegård, er vi pt. drillet af fravænningsdiarré.

Da vi droppede zink ved fravænning i foråret 2022, syntes jeg vi havde godt styr på det. Dengang fik vi knækket den zinkfri kode ved at tildele valset havre og valset byg.

Nu er vi udfordret igen på diarré. I klimastalden er tilvæksten faldet med 20 gram pr. dag, og dødeligheden er steget fra procent til fire procent. Det går også den forkerte vej med antibiotikaforbruget. 

Det er stadig acceptable tal, men det er ikke et tilbageskridt, de ansatte vil acceptere. Jeg synes, det er fantastisk at havde den slags medarbejdere.

Vi har svært ved at se en rød tråd i det seneste forløb, og vi famler lidt. Nu har vi sat syre til drikkevandet i babystalden i forventning om, at det stabiliserer tarmene, så smågrisene bedre kan optage foderet.