Ung driftsleder: Dejligt at se grisene udnytte potentialet

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er igen kommet på rette spor med slagtegrisene, efter at vi har fået bugt med Lawsonia via vaccination.

Vores seneste e-kontrol for perioden 19. juli til 17. oktober viser, at foderforbruget er faldet til 2,47 FE pr. tilvækst mod 2,60 FE i kvartalet før. Tilsvarende er tilvæksten steget fra 1.045 gram pr. dag til 1.069 gram.

Dermed er vi som forventet tilbage til de fine produktionstal, vi havde for et par år siden før Lawsonia. Jeg mener, at besætningen nu lever op til sit fulde potentiale. Det er dejligt at se.

Foderforbruget er i seneste e-kontrol faldet til 2,47 FE pr. kg tilvækst.

DB på et par hundrede kr. pr. gris

De gode tal er også udtryk for, at grisene igen kvitterer for en slutfoderstyrke på 3,5 FE, som jeg har kørt med i hele kvartalet fra juli til oktober, efter jeg under Lawsonia havde justeret foderstyrket ned til 3,3 FE.

I den seneste e-rapport er dødeligheden steget fra 2 til 2,4 procent slagtegrise, hvilket jeg mener er udtryk for en tilfældig variation.

Kødprocenten er med 63,6 cirka den samme som i kvartalet før. Dog har den været lidt faldende i en periode efter den 17 oktober, blandt andet på grund af ca. 900 grise som ikke blev kønssorteret ved indsættelse.

Jeg tilstræber fortsat, som jeg har gjort hele tiden, at levere ved en slagtevægt på 87 kg, og ikke som anbefalet at levere lettere grise, hvilket naturligvis skyldes at vi er 100 procent selvforsynende med foder.
VI tjener stadig penge på grisene, ifølge tallene fra seneste e-kontrol.

DB pr. slagtegris ligger på et par hundrede kr. Dette er ved en intern pris på 210 kr. pr. hkg for vårbyg og vinterhvede og 200 kr. for vinterrug. Vi har været begunstiget af en god sojakontrakt til 280 kr. pr. hkg, men den kommende periode kommer vi til at betale noget mere for sojaskrå.

Det udmærkede DB er udtryk for, at det for os giver bonus at forsøge at hente noget fra alle de steder, vi kan. 

I forhold til basisnoteringen opnår vi i gennemsnit ca. 50 øre mere pr. kg grisekød end basisnoteringen, grundet englandtillæg og kødprocent. Det batter alligevel noget på 20.000 grise om året.

Figur 1. Udvikling i kødprocenten i hhv. gennemsnit samt for sogrise og galtgrise. Med og uden kønssortering.

Mål: Fra 13 til 12 ugers rotation

Jeg finjusterer naturligvis produktionen stadigvæk for at forbedre bundlinjen, og jeg har også sat mig et nyt mål: Vi skal ned til 12 ugers rotation fra de nuværende 13 uger, så vi vil få et hold igennem på 82 dage mod de nuværende 89 dage.

Lykkes det, vil det betyde, at vi vil producere 1.500-1.600 grise flere om året end i dag. Vi er på den nye ordning med tilladelse til at producere pr. kvadratmeter, så her rammer vi ikke hovedet mod loftet.

Samtidig vil vi også kunne modtage alle de smågrise, vores leverandør producerer. Det har det knebet med de sidste par år.

Jeg tror på, vi kan nå målet. Dels fordi tallene for foderforbrug og tilvækst er forbedret, og dels fordi vi igen er begyndt at modtage smågrise på 30 kg fra vores leverandør mod 27-28 kg i en periode før. 

Et nyt tiltag, jeg er begyndt med fra seneste e-kontrol er lavet 17. oktober, er, at blandingen for den mindste halvdel af grisene blevet gjort tykkere. Simpelthen for at se om jeg kan få presset nogle flere foderenheder i grisene ved opstart.

Jeg troede i første omgang ikke at vores vådfodersystem kunne håndtere det, men det har vist sig at det godt kan lade sig gøre at lave vådfoderet to-tre procent tykkere end før, så vi nu er på 27 procent tørstof ved de små grise. Det blevet spændende at se, om det kan måles i næste e-kontrol.

Fortsætter med kønssortering

I min eneste blog fortalte jeg, at jeg havde indsat 2 ugehold i to sektioner, hvor grisene ikke var kønssorteret, for at se om sorteringen af so- og galtgrise stadig gør en økonomisk forskel.

Efter at have kørt de to ugehold igennem, kunne jeg konstatere, at den gennemsnitlige kødprocent faldt med 1 procentpoint uden kønsssortering, formentlig fordi galtgrisene hugger noget af foderet fra sogrisene.

Vi har undervejs kørt nye foderrecepter ind, som jeg vil vurdere højst kan være skyld i 0,5 procentpoint. Jeg kan også konstatere, at kødprocenten er på vej op igen. Min konklusion er, at vi skal fortsætte med at kønssortere grisene.

Her i anden uge af december har vi fået leveret en spritny vaskerobot, som skal i sving førte gang i ugen op til jul.

Planen er, at den skal vaske stald ned om natten, så vi både sparer arbejdstid og kan gøre det over et kortere tidsrum, og så vi får mere tid til tørring. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at fungere og hvad vi kan vinde på det.