Vejret er en lunefuld ting.
Først har en rekordlang tørke plaget landet og gjort livet svært for afgrøder og landmænd.
Derefter fulgte en juli måned, som blev mere våd end de tre foregående måneder til sammen, og blev en kæp i høstmaskineriet for mange.
Heldigvis skal der mere til at slå modet og arbejdsomheden ud af de danske landmænd, og flere har været i gang med høsten i den forgangne uge.
Ugens bedste høstbillede blev sendt ind af Kasper Mejnertsen, som fangede et flot billede af en mejetærsker i gang med at høste vinterraps på Vestsjælland, mens solen hænger lavt på himlen.
Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.
Kasper Mejnertsen fra Mejnerts Landbrug var den første til at sende et billede ind af vinterrapshøsten. Foto: Kasper Mejnertsen.
Vinterrapsen kom i hus, selvom vejret drillede det økologiske landbrug der måtte afbryde tærskningen, da regnen pludselig begyndte at falde midt under arbejdet. De flyttede derfor arbejdet til en anden mark, fortæller Kasper Mejnertsen, der er medejer og driftsleder for marken på det 1.200 hektar store landbrug.
Pelset høstmedhjælper
Mens Mejnertsen på Vestsjælland høstede vinterraps, blev der høstet vinterbyg på Bornholm. Her sendte Simon Kofoed-Dam et billede ind af høsten på hans fødegård ved Nexø.
Efter at have arbejdet i Aalborg, er han nu vendt hjem til fødeøen, og hjælper derfor til med høsten på Gadegård, hvor han selv voksede op.
Høst af vinterbyg på Gadegård ved Nexø. Foto: Simon Kofoed-Dam.
Simon Kofoed-Dams fætter kørte mejetærskeren, mens han selv kørte traktoren. Med sig i vognen havde han sig en pelset høstmedhjælper.
Rosa er en fire måneder gammel Springer Spaniel, og hun elsker at komme med ud at køre traktor. Derfor var hun også med da Simon Kofoed-Dam var ude og høste vinterbyg sammen med sin fætter.
Da der blev høstet vinterbyg på Gadegård var den fire måneder gamle Springer Spaniel Rosa med i traktoren. Foto: Simon Kofoed-Dam.
Følg Høstholdet
Udover Skyd Høsten kan du de kommende uger også følge LandbrugsAvisens Høsthold. Holdet består af syv forskellige landmænd, fra forskellige bedrifter rundt omkring i landet. De vil løbende give opdateringer på høsten fra deres bedrifter, og vise resultaterne frem på video.
Du kan finde alle opdateringer fra de syv landmænd og se deres videoer her.
Faktaboks
Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du
Skyd Høsten Bedst:
Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.
- Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
- Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
- Ugevindere trækkes fra uge 28.
Skyd Høsten Først:
- Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
- Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
- Vi mangler at få indsendelser på havre, tricitale og hestebønner.
Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.Sådan deltager du:
- Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2023. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.
Relaterede artikler
Kommentarer