TraktorTech kører verdenspremiere på nyt dansk system

Valtra og Agco har udviklet et kamerasystem, som ser de blinde vinkler for dig, når du kører i trafikken.

Det er udviklet hjemme i Randers.

Men i denne uge er det blevet vist frem for verdenspressen hos Valtra i Finland.

Agco og Valtra kalder systemet for View. Det nye kamerasystem – eller klarsyn om man vil - giver traktorføreren besked, hvis der kommer trafikanter og andet, man skal være opmærksom på, når man eks. stævner ud med store redskaber for og bag på traktoren.

TraktorTechs Christian Juel Jørgensen prøvede det monteret på en stor sneplov på en testbane midt i Finland.

- Det giver nogle mulighed for at have et godt overblik, siger han, mens han kører rundt med systemet i videoen og ser, hvordan forbipasserende finske studerende og produktfolk bliver indrammet i firkanter på skærmen.  

Udover øjnene på påmonterede kameraer udregner systemet via algoritmer faremomenter i omgivelserne, som man skal tage sig i agt for.

Valtra har for nylig åbnet op for bestillinger, så det kan leveres fra fabrikken som ekstraudstyr på deres særlige værksted for den slags, også kendt som Unlimited Studio.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.