Farestaldene har kørt godt i de sidste halvandet år efter, at opbygningen af vådfodringsanlægget blev ændret, og hvor der blev tilsat EP 199 Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, januar 2020.
Anne Katrine Hansen har været ansat hos Poul Grøntved i fire år. I alle årene har hun oplevet, at søernes malkeevne kunne være bedre.
Det betød først og fremmest problemer med at få pattegrisene i gang med at vokse og deraf følgende lav fravænningsvægt. Der har været forskellige rådgivere i besætningen, der ikke har fundet fejl ved pasningen af søerne, der kunne forklare eller rette op på den ringe malkeevne hos søerne.
Ejeren, Poul Grøntved, overvejede at investere i et mælkeanlæg for at tilgodese pattegrisenes behov for mælk. Men for halvandet år siden blev der ændret nogle ting omkring fodringen i farestalden.
For det første blev der blandet otte procent EP 199 i diefoderet og fire procent i drægtighedsfoderet. For det andet blev vådfodringsanlægget ændret fra recirkulering til envejsudfodring. I samme omgang blev vådfodertank og rør rengjort grundigt med sæbe og efterfølgende desinficeret.
»Vi så en effekt på mælkeproduktionen i løbet af tre til fire uger«, fortæller Poul Grøntved, der har svært ved at vurdere, hvor stor effekt de enkelte tiltag har haft hver for sig. Han konstaterer blot, at den samlede effekt var markant.
Nu er det samtidig muligt at køre med en tykkere og mere koncentreret fodersuppe, så søerne også på den måde får en større energioptagelse. »Vi har en ret stejl foderkurve i farestalden, og de fleste søer kommer hurtigt op på 9-ni e til 9,5 foderenhed«, fortæller Anne Katrine Hansen.
Hun oplever også, at søerne har en mere konstant foderoptagelse og passer flere pattegrise end tidligere.
Ændringerne har også betydet større og mere livskraftige pattegrise ved fødsel.
Siden introduktionen af EP 199 er iblandingen reduceret fra 8 til 5 procent i diefoderet og fra 4 til 3 procent i drægtighedsfoderet.
»Det var for dyrt at køre med den høje iblanding, vi startede med, og vi har ikke mærket forskel efter, at vi satte iblandingen ned«, siger Poul Grøntved.
Til gengæld er der hele 133 gram råprotein i diefoderet. Det understøtter en høj mælkeydelse, men vil normalt give diarré hos pattegrisene. Det oplever de imidlertid ikke, så også på den måde fungerer farestalden bedre.
Både diegivnings- og drægtighedsfoderet består af lige dele byg og hvede og et tilskudsfoder fra Danish Agro. Der er i flere år tilsat tre promille syre til fodersuppen for at undgå gæring i rørene.
Fem ugers fravænning
Poul Grøntved har 14 dages drift med fem ugers fravænning.
Han sælger tre fjerdedele af grisene direkte fra farestalden. Den sidste del sælger han ved 30 kg. Derfor er han ekstra opmærksom på fravænningsvægten, som har ligget omkring 8,5 kg den seneste tid.
»Fravænningsvægten er nok steget 0,750 kilo det sidste halvandet år«, siger Poul Grøntved.
Farestalden er stort set fri for pattegrisediarré, så det sparer også en masse arbejde. Der er også mindre behov for ammesøer nu i forhold til tidligere. Det er væsentligt, fordi det er besværligt at lave ammesøer med 14 dages holddrift.
Også til smågrise
Næste trin bliver at blande 10 procent EP 199 i fravænnings og smågrisefoderet i et forsøg på at undvære zink.
»Vi vil prøve med et enkelt hold, og se om det går godt«, fortæller Anne Katrine Hansen.
EP 199 er egentlig beregnet til søer og ikke til smågrise, men Poul Grøntved foretrækker at have én råvare fremfor to i sin foderlade.
»Der er to til tre måneder mellem vi får leveret EP 199, og det er ikke et problem for holdbarheden «, siger Poul Grøntved.
Relaterede artikler
Kommentarer