Ivarssons i Metsjö AB, som i Danmark er bedre kendt som Metsjö, er en af Europas store producenter af vogne med et meget bredt program. Karsten Svenningsen Maskiner har nu fået forhandlingen.
Den svenske vognproducent har over 70 års erfaring i at udvikle og producere vogne til både landbrugs- og entreprenørsektoren. Det startede helt klassisk med, at to brødre ville lave en landbrugsvogn med afsæt i et ældre lastvognschassis, og her mange år senere producerer Metsjö årligt talrige vogne på deres 21.000 m2 store vognfabrik i Sverige.
Karsten Svenningsen har længe været på udkig efter en vogn til sin maskinforretning og synes, at Metsjö og Karsten Svenningsen Maskiner er et godt match.
- Den svenske storproducent af vogne kan godt lide kvalitet og tekniske løsninger, der giver merværdi. Det kan vi også, lyder det i en pressemeddelelse fra Karsten Svenningsen Maskiner.
Et af fokusområderne bliver kroghejsevogne, der til stadighed vinder større udbredelse blandt entreprenører og hos landmænd.Den mindste model kroger 12 tons, og derfra går det op til 34,5 tons med eller uden tip.
Kroghejsevognene leveres med 2, 3, eller 4 aksler, men kunderne kan også få en kroghejsevogn med bælter og en teknisk mulig last på 36 tons. De kan også fås med fabriksmonteret kranfæste, hvis der er behov for det.
Karsten Svenningsen vil ikke lagerføre alle typer, men vil udover kroghejsevogne også arbejde målrettet med Metsjö entreprenørvogne.
Relaterede artikler
Kommentarer