Soholder: Sådan gør vi for at hæve egenfravænningen

Siden Marlene Jønsson og hendes mand, Asthor Nielsen, overtog Lauesgaard i 2021 har indsatsen drejet sig om at hæve egenfravænningen. Artiklen er publiceret første gang i magasinet GRIS, maj 2022.

Artiklen er publiceret første gang i magasinet GRIS, maj 2022

Når man overtager en ejendom med 730 søer og smågrise, er der rigeligt at få styr på.

Derfor lå tanken om at droppe hjemmeblanding til fordel for indkøbt færdigfoder lige for hos Marlene Jønsson og Asthor Nielsen.

- Vi havde lidt svært ved at gennemskue recepterne i fodercomputeren. Desuden ligger hjemmeblanding nok på kanten af vores interesse, lyder det fra Marlene Jønsson.

Samtidig med overgangen til indkøbt færdigfoder fra Ewers fik de kontakt til Ellen Møller Hansen, der fungerer som rådgiver og sparringspartner for Ewers-kunder.

Ellen Møller Hansen har siden efteråret fulgt besætningen og har været med til at rette indsatsen mod de vigtigste områder.

Ud over at øge egenfravænningen er målet at reducere forekomsten af brok hos smågrisene og få mere ensartede ugehold.

- I starten svingede ugeholdene fra 20 til 50. Det har vi fået indsnævret til mellem 34 og 37 løbninger, siger Marlene Jønsson.

Sodødeligheden er lav og faringsprocenten høj, så søer, der bliver løbet, kommer også til faring. 

Fravænningsdagen er rykket fra torsdag til mandag, hvor de to ansatte og ejerne til gengæld starter i stalden kl. 06.

- Efter to timer har vi fravænnet omkring 33 søer og flyttet grisene til smågrisestalden, fortæller Marlene Jønsson.

Med fravænning mandag ligger de fleste løbninger fredag-lørdag og faringer onsdag-torsdag. På den måde ligger de tunge arbejdsopgaver i hverdagene, hvor bemandingen er bedst.

Egenfravænning

Der er ikke store sundhedsmæssige problemer i besætningen, hverken omkring diarré eller luftvejslidelser, så det er primært ændringer i management, der skal hæve egenfravænningen, der aktuelt ligger omkring 11,5. Et niveau de ikke er tilfredse med.

- Vi prøver helt enkelt at undlade at flytte så mange pattegrise og på den måde hæve egenfravænningen. Til gengæld må vi acceptere lidt større spredning i kuldet, siger Ellen Møller Hansen. 

Idéen er, at hyppige flytninger skaber uro i mælkeproduktionen og dermed presser søernes evne til at passe mange grise.

Hun anbefaler også hyppig fodring af pattegrisene og tildeling af vand.

Der er fire faresektioner i besætningen. Det er en sektion for lidt i forhold til altid at kunne vaske stalden.

- Når det er muligt, får vi vasket en sektion. Det giver straks pote på fravænningsvægten, der stiger et kg, fortæller Marlene Jønsson.

Ellen Møller Hansen har også påpeget, at søerne reelt blev overfodret den sidste uge i farestalden.

- Når egenfravænningen ikke var højere, var deres foderbehov også begrænset, argumenterer hun.


De første dage efter fravænning får grisene tildelt vand i truget op til tre gange dagligt.

Brok er en udfordring

Dødeligheden efter fravænning ligger på seks procent. En relativ stor del skyldes aflivninger af brokgrise.

- Det er træls at aflive grise af denne årsag, siger Asthor Nielsen.

Indsatsen mod brok går på at fastholde et tørt miljø i farestierne og med tiden få renoveret betonlejerne i farestierne.

- De er nok blevet lidt ru, erkender Asthor Nielsen, der også er opmærksom på vandforsyningen efter fravænning. 

Faktaboks

Lauesgaard

  • Overtaget af Marlene Jønsson og Asthor Nielsen 2021.
  • To ansatte.
  • 730 søer med salg af cirka
  • 500 smågrise pr. uge.
  • Indkøbt Ewers-færdigfoder.
  • SPF+myc/prrs.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle