Soholder efter sanering: Vi har leveret første hold på 700 grise - målet er over 1.000

Af Jesper Jørgensen - fortalt til Stig Bundgaard
 
Færdiggørelsen af Bornholms måske dyreste karantænestald er blevet forsinket. Den nye karantænestald skal være fælles for vores to soejendomme, Krusegård med integreret produktion og Brunsgård med salg af 30 kilos grise.
 
I min seneste blog fortalte jeg, at vi forventede at modtage det første læs polte, 220 styk, til den nye karantænestald i uge 11. Desværre har nogle stumper til blandt andet foderanlægget være forsinket, så vi er ikke blevet færdige efter planen. Derfor måtte de nye polte sættes ind i de to eksisterende karantænestalde på hver sin bedrift,.
 
Stumperne er nu ankommet, så vi kan færdiggøre de sidste hængepartier. Jeg har bestilt gasning i næste uge, så vi har sat os selv en skarp deadline. Nu har vi sat kryds i kalenderen for første levering af polte til den nye stald i uge 20, og vi glæder os til at tage den i brug.

GENBRUG AF PLASTVÆG

Hvad angår de to eksisterende karantænestalde, som fremover bliver overflødige, skal den på Krusegård anvendes til at udvide lageret, mens den på Brunsgård vil bruge brugt til at udvide gyltenes drægtighedsstald, blot ved at fjerne en eksisterende plasticvæg. 
 
Sidstnævnte plasticvæg kan vi endda genanvende. I løbet af foråret udvider vi soantallet på Brunsgård fra ca. 1.200 til 1.400 søer, og i den forbindelse ser det ud til at flaskehalsen kan blive antallet af farestier.
 
Derfor vil vi efter planen opdele en af de seks faresektioner på Brunsgård i to afdelinger. Det vil give os større fleksibilitet til både at kunne holde sektioneringen og at få tid til at vaske ned mellem holdene, hvilket vil være en stor gevinst.
 
Ved opdelingen placerer vi plasticvæggen fra den nedlagte karantænestald midt i sektionen, en dør sættes i midt på, og hver afdeling får et af de to ventilationsskorstene og med hver sin styringsenhed.

På Brunsgård piller vi plastvæg (øverste foto), som adskiller karantænestald og drægtighedsstald for gylte, ned, og den bliver genbrugt i en faresektion, hvor der skal en væg op halvvejs nede af gangen (nederste billede.

BRUNSGÅRD: FØRSTE HOLD KLIMAGRISE LEVERET EFTER SANERING

Sidste uge af marts leverede vi det første hold 30 kilos grise fra Brunsgård til aftager efter saneringen er afsluttet her i foråret. Siden slut marts har vi leveret cirka 700 grise pr. uge, og det er supergodt, men ikke helt godt nok.
 
Nu synes jeg til gengæld, at vi i den seneste periode er ved at få fyldt godt op i farestalden. Min forventning er, at vi kommer op på at sælge 1.000-1.100 grise pr. uge i løbet af en måneds tid, når produktionen er kommet op i fulde omdrejninger, efter at vi i begyndelsen med indsættelse af nye polte har haft mange dårlige løbninger og for få levendefødte. 
 
Antallet af levendefødte går heldigvis i vejret som ventet. I første uge af marts var levendefødte 16,8 grise pr. kuld, og det er nu steget til i gennemsnit 17,5 grise pr. kuld. Det er vel at mærke rene gylte-faringer, hvoraf en del kun har fået 5-8 levendefødte. Samtidig ser det fornuftigt ud med at holde liv i pattegrisene, som har god størrelse og kvalitet.
 
Jeg forventer, at antal levendefødte stiger et nøk mere, måske op til 1 gris pr. kuld, når vi får 2. lægs faringer.
 
For klimagrisene oplever vores aftager benproblemer hos grisene på grund af Gläser, altså transportsyge, der medfører ophobning af væske i leddene. Det betyder, at aftager må behandle en del grise med penicillin og smertestillende medicin, og der er også en del aflivninger.
 
Dyrlægen siger, at transportsyge er normalt lige efter en sanering, idet alle grisene er fra gylte, og så har de lidt lavere immunitet. Transportsygen skulle gerne gå i sig selv igen, ifølge dyrlægen.

KRUSEGÅRD: VILDT MANGE LEVENDEFØDTE 

På Krusegård oplever vi fortsat fravænningsdiarré, efter vi begyndte at tilsætte syre til drikkevandet i babystalden - men produktionen er måske blevet lidt mere stabil.
 
Seneste e-kontrol i klimastalden siger en dødelighed på 2,6 procent, hvilket ikke er et dårligt niveau, men det er en stigende tendens, og det er mine medarbejdere absolut ikke tilfredse med.
 
De seneste fire-fem uger har levendefødte ligget på 21+ grise pr. kuld, hvilket er ret vildt. Det betyder til gengæld mange ammesøer, og så er det ikke alle grise, som er 28 dage ved fravænning, hvilket ikke gør det lettere at forbygge diarré.
 
I januar begyndte vi at vaccinere slagtegrisene med en kombivaccine mod mycoplasma og PCV2. Vi har netop leveret det første hold vaccinerede grise til slagt, og det bliver spændende at se om vaccinen har blivende effekt på tilvæksten.
 
Vi har i lang tid ligget stabilt på 1.000 gram tilvækst pr. dag, men har for nylig bevæget os op på 1.070 gram pr. dag, hvilket er rekordhøjt i besætningen. Medarbejderne siger, at der nu falder færre grise fra, men om det skyldes vaccinen er for tidligt at sige.
 
Selv om det er rekord hos os, er tilvæksten stadig ikke så høj som hos de bedste. Det er en parameter, jeg gerne vil forbedre, og derfor abonnerer jeg på rådgivning fra Danish Crowns Ejerservice. 

Tabel 1. Levendefødte på Krusegård de seneste fire uger